Hun ville gerne være en god mor. Hun fulgte dem til skolebussen om morgenen, lod dem sove i sin seng om natten og gentog insisterende i retten, at hun elsker sine børn over alt på jorden. Fra arresten har hun klaget over børnenes anbringelser, og hun har kæmpet for at få lov til at se dem.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvordan kan moderen fra Brønderslev-sagen vanrøgte sine børn, hvis hun elsker dem? B. T. forsøger at give et svar.

- De børn er hele mit liv, siger kvinden, der er blevet idømt fire års fængsel i den værste sag om mishandling og vanrøgt af børn i Danmark i 60 år. Hvorfor lod hun det ske? Det er det altoverskyggende spørgsmål, når man hører om de rædsler, der udspillede sig i hjemmet lige for næsen af hende. Hvordan kan en mor, der elsker sine børn, vanrøgte dem? Hvordan kan hun lukke øjnene, når deres far tævede og sparkede dem med sikkerhedssko?
Brønderslev-sagen

Hvorfor vogtede hun dem ikke med sit liv? Hvorfor skred hun ikke fra børnenes bøddel? Det ville være nemmest at forstå Tina Eva Jensens vanrøgt og laden stå til, hvis man kunne forklare det med en psykisk diagnose. Hvis hun var for syg i hovedet til at kunne se forskel på rigtigt og forkert. Men det er hun ikke. Hun er ifølge en mentalundersøgelse 'normalt' begavet. Forklaringen er nok snarere, at hun accepterede volden som en del af sit liv, første gang hun mødte den i stedet for at flygte fra den. Og det var længe før, Harry Antoft Larsen kom ind i hendes liv. Tina Eva Jensen voksede op på Lolland. En del af Danmark, der i dag associeres med de tungeste sociale tilfælde. Sådan var det ikke, da hun blev født 29. juni 1973. Dengang sørgede skibsværftet i Nakskov stadig for arbejdspladser til øens beboere. Kollapsen kom først i 1987, da produktionen på værftet lukkede. Siden er øen blevet en magnet for sociale tilfælde. Og familien, der er blevet kendt som 'Brønderslev-sagen', blev til et af de værste sociale tilfælde i årene på Lolland, hvor husene var billige og naboerne ikke studsede over beskidte børn i for småt tøj. Tina Eva Jensen voksede op i landsbyen Utterslev på Lollands nordspids med sin far, mor og fem søskende. - Hendes barndom var god nok. Der var ikke noget dér, forsikrer hendes mor, Mary Jensen. Familien er smadret i dag. Der er fire børn tilbage af de seks. En søster døde, da hun brændte inde sammen med sine to sovende børn. En bror begik selvmord, da forholdet til hans kone bristede. Og Tina har siddet fængslet i næsten halvandet år nu. Hendes dom lyder på fire års fængsel. - Det er hårdt. Og det kommer man aldrig over, siger Mary Jensen, mor til Tina og mormor til børnene fra Brønderslev. Men det var der mange, der gjorde. Hun blev ikke mobbet, men virkede alligevel som en undskyldning for sig selv. Meget som hendes fremtoning i dag: En mager sammensunket kvinde, der trækker skuldrene op, som for at gemme det dukkede hoved. Fedtet hår, der dækker ansigtet med det undvigende blik. - Jeg blev forbløffet, da jeg så, at det var hende, der var dømt i Brønderslev-sagen. Dengang virkede hun ret uskadelig. Men jeg tror, at hun kunne være meget let at dominere. Hun var ikke nogen stærk person og så altid trist ud, siger en kilde, der kendte Tina Eva Jensen i skoletiden. I ottende eller niende klasse fik hun en kæreste. En sej fyr fra et noget mere vildt miljø end hendes eget. Senere mødte hun Brian. Og tre år efter, at hun gik ud af folkeskolen, fik hun som 18-årig sønnen Martin, der i dag er 19. Men Brian røg for meget hash og tævede Tina. Brækkede bl.a. hendes lille-finger. Hun forlod ham, mens hun var gravid med datteren L, der er født i 1995. Det lå ikke i kortene, at Tina skulle have en uddannelse. De færreste børn fra hendes klasse havde forældre, der hjalp med lektierne og opfordrede hende til uddannelse. Det gjorde Tinas heller ikke. Tina har aldrig arbejdet, men har været på kontanthjælp siden hun gik ud af niende klasse. Sagsbehandlerens forsøg på at få hende i jobtræning lykkedes ikke. Hun udeblev eller meldte sig syg, når hun ikke var gravid eller på barsel. Da datteren L var otte måneder gammel, fik den enlige mor øje på mekanikeren Harry. Han skulle blive den største fejltagelse i hendes liv, men hun syntes godt om 'Larsen', som hun kalder ham.

Mødtes via en kontaktannonce

Harry og hans bror havde indrykket en kontaktannonce i et kuponhæfte, som Tina svarede på. -Der sker vel ikke noget ved at skrive til sådan en, tænkte hun . Harry kan huske, at Tina kom med sin lille datter i barnevognen og smed brevet i hans postkasse. De blev hurtigt kærester og flyttede sammen i hans hus. Tinas forældre advarede hende mod Harry. Hendes far kendte den nye svigersøns ekskæreste. Hun havde fortalt at Harry Antoft Larsen havde tævet hende og rykket hår ud af hovedet på hende.

- Vi advarede hende. Men når ens børn er så gamle, så kan man jo ikke gøre noget, siger Tinas mor, der ikke har set datteren i 15 år. Datteren blev træt af forældrenes protester over kæresten og afbrød kontakten. Tina kan ikke huske, hvornår Harry slog hende første gang. Men oplevelsen sidder mejslet ind i erindringen. Parret sad i bilen med Tinas to små børn. Hun lagde nogle planter på instrumentbrættet, og det fik Harry Antoft Larsen til at slå hende og banke hendes hoved ned i instrumentbrættet og råbe, at det skulle hun aldrig gøre igen. - Du skal fandme ikke slå mig, råbte den lille kvinde tilbage.

Hun steg ud af bilen og ville tage sine børn ud, men Harry trykkede speederen i bund og efterlod hende i vejkanten. Da han kom tilbage efter hende, fik hun at vide, at hun skulle straffes. - Jeg skulle sutte den af på ham, fortalte hun spagt i retten. Hun ville ikke, men sådan blev det bare. Tina siger, at hun flere gange forsøgte at forlade Harry. Men han truede med at slå hendes familie ihjel og tage børnene fra hende. Og det var nok til, at hun ikke brød ud af forholdet, selv om volden haglede ned over hende og børnene. - Det er en voldscyklus. Når du først har fundet dig i det første slag, det næste slag, truslerne osv., så kan du blive bange for truslerne i sig selv. Og hvis du ikke tror på dig selv, så tror du heller ikke på, at du kan gøre noget ved det . Truslerne gør sådan en kvinde rædselsslagen og handlingslammet, forklarer Elisabeth Bruhn-Thomsen, der er psykolog og psykoanalytiker med 20 års erfaring i svært vanrøgtende og mishandlende familier. Børnene kom hurtigt. Tina fødte hvert andet år. Hun havde ikke råd til prævention, og parret snakkede ikke rigtig om det . Det skete ligesom bare. Hun mistede hurtigt overblikket. Hun kunne ikke overskue hjemmet og de mange børn. Harry og de tæsk, der fulgte med. Ydmygelser og voldtægt. Parret boede i den ene usle rønne efter den anden. Kommunen bad dem om at flytte hver gang, den fandt ud af, at der boede børn i et hus, der var uegnet til menneskelig beboelse. Fugt, råd og skimmelsvamp holdt murene sammen om hjemmet, der flød med børnenes lortebleer. Familien forsumpede. Kontanthjælp og børnepenge slog ikke til. De levede af ris. Nogle gange med sovs. Andre gange var der så lidt mad, at de ældste hellere undværede for, at de mindste kunne få. Tina Eva Jensen fastholdt under hele straffesagen, at hun er uskyldig. Børnene havde det fint, fik mad og bad hver dag, hævdede hun, selvom psykolograpporter fortæller om børn, der er så vanrøgtede, at de er underudviklede på alle måder. Det er en kendsgerning, at de hverken fik mad eller omsorg nok. Moderen kunne ikke se børnenes behov, noterede en sagsbehandler fra Skanderborg i en undersøgelse af familien. Hun fattede det ganske enkelt ikke. - Men hun virker ikke hæmmet af de mange børn. Hun går positivt til opgaven og lader til at ville dem det bedste, fortsætter notaterne. - Det handler om indføling, empati og forståelse. Vanrøgtende forældre kan ikke opfylde børnenes behov, for de forstår dem ikke, siger Elisabeth Bruhn-Thomsen. - Hun tror sikkert på, at hun er uskyldig. Det er sandsynligvis en forsvarsmekanisme for at undgå sorgen over, hvad hun har medvirket til. Det er den sværeste sorg at leve med. På samme måde er det en almindelig og primitiv forsvarsmekanisme at give alle andre skylden. Tina Eva Jensen og Harry Antoft Larsen beskyldte også under retssagen hinanden og alle andre for at være årsag til vanrøgten og rædslerne. Kommunerne løj og havde ikke hjulpet nok. Skolerne svigtede. Daginstitutioner var imod dem. Og Harrys ældste datter Michelle var selv ude om det. Selvom Tinas forhold til Harry indebar tæsk og trusler, så var hun også dybt afhængig af ham. Hun elskede ham og var dødeligt jaloux. Især på steddatteren, der pludselig kom for at bo hos familien på Lolland. En teenagepige, som Tina kom til at hade inderligt for at skabe splid og blive faderens favorit. Hun rasede og kaldte pigen 'luder', når hun opdagede små glimt af incesten, der foregik. - Hvordan er det at kneppe med sin egen far, skreg hun, højgravid, da hun en nat fandt Harry med hovedet mellem pigens nøgne ben. Det blev lettere for Tina, da familien kom til Brønderslev, og Harrys misbrug af datteren gik fra sex-overgreb til grov vold, indespærring og ydmygelser. - Harry og Tina skabte en stemning i huset om, at den ældste pige skulle tæves. Hun var ulækker og blev behandlet som et dyr. Mor og far var ligeglade, opsummerede anklageren under retssagen. Tina opfordrede børnene til at tæve deres halvsøster istedet for at slås med hinanden. De fik besked på at gå udenfor, når pigens rædselsslagne skrig blev for irriterende at høre på. Hun grinede, da Harry bad pigen slikke hundelort op fra gulvet. Måske fordi, hun syntes, det var sjovt. Måske fordi hun var lettet over, at Harrys luner ikke overgik hende selv og hendes egne børn. Tina Eva Jensen siger i dag, at hun hader manden, som hun har levet med i 15 år. Men indtil for nylig skrev de søde breve til hinanden, der blev sendt mellem arresthusene med kærlighedserklæringer, ’jeg savner dig’ og forsikringer om, at de ville komme igennem det hele sammen. De kunne have holdt hinandens hånd under den lange retssag, men Tina frabad sig at sidde ved siden af Harry i retten. Under de utallige afhøringer fik hun at vide, at Harry også havde sex-misbrugt hendes datter L, der i dag er 16 år gammel. Det ændrede alt. Hun brugte adskillelsen i hvert sit arresthus til at forlade den mand, der trak hende med ned i elendigheden. - Mig og børnene har stadig et godt forhold. De børn er hele mit liv, og jeg vil fortsat se dem så meget, jeg kan. Når jeg kommer ud, så vil jeg gøre alt for for at få et så normalt forhold til mine børn, som muligt, siger hun. Denne artikel er blevet til på baggrund af interviews med Tina Eva Jensen, hendes mor, en af Tinas gamle klassekammerater, psykolog og psykoanalytiker Elisabeth Bruhn-Thomsen, vidneudsagn under retssagen, rapporter fremlagt under retssagen, Tina Eva Jensens egen forklaring i retten samt journalistens observationer under dækningen af Brønderslev-sagen.