Københavns Politi har nu afhørt den 18-årige mand, der fik flænset maven op med en kniv uden for natklubben Krasnapolsky i indre by tidlig lørdag morgen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Knivstødet i maven på teenageren var så kraftigt, at dele af tarmene hang ud af maven, og da han klokken 04.57 lørdag morgen blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter var hans tilstand yderst kritisk.

Men efter en kompliceret operation er han mandag uden for livsfare, og han er endda så frisk, at han har haft et kort besøg af politiet. Ofret fortæller, at det var en kontrovers om en ung pige, der førte til overfaldet.

Læs også: Dørmænd om knivstikkerier: Det eskalerer

Læs også: S: Mere overvågning stopper knivoverfald

- Det drejer sig tilsyneladende om kontrovers om en pige. Men vi kan ikke sige, om den 18-årige kendte gerningsmanden i forvejen eller de helt præcise omstændigheder bag overfaldet. Ofret var netop opereret og påvirket af medicin, da vi kort afhørte ham, så vi er nødt til at afhøre ham igen.

- Om ofret kan vi sige, at han er en bekendt af politiet og af anden etnisk oprindelse, siger efterforskningsleder Kim Refshammer fra Station City.

Politiet har afhørt flere vidner i sagen, men deres udsagn har endnu ikke ført til en anholdelse. Og politiet vil derfor meget gerne kontaktes af vidner, der har set en 25-30 årig mand af anden etnisk oprindelse end dansk på mellem 185 og 190 centimeter, der løb fra gerningsstedet af Vestergade ned mod Rådhuspladsen.

Ved overfaldet var han iført en sort, langærmet sweatshirt og Converse-sko. Oplysninger kan gives til Københavns Politi på telefon 33 14 14 48.