Efter en sommer med bandekrig og Loyal to Familias aggressive ekspansion stiller flere spørgsmålet: Hvorfor har LTF-lederen Shuaib Khan efter gentagne voldsdomme fortsat ophold i Danmark? Berlingske har gennemgået bandelederens tidligere domme.

 

Tre gange har anklagemyndigheden forsøgt at udvise pakistanske Shuaib Khan fra Danmark, selv om han ikke har statsborgerskab her i landet.

Tre gange er projektet mislykkedes.

Loyal to Familia-lederens synderegister er ellers længere end de flestes og tæller blandt andet en dom på otte års fængsel for dødsvold, efter han i 2007 sammen med en gruppe medgerningsmænd slog en 21-årig mand ihjel i Jomfru Ane Gade i Aalborg med tæsk og knivstik.

Senest blev Shuaib Khan i 2015 idømt seks måneders fængsel for at have overfaldet Abderazzok Benarabe, også kaldet »Store A«, som tidligere var en ledende skikkelse i bandemiljøet på Nørrebro i København.

Overfaldet på »Store A« skete under en gårdtur i Vestre Fængsel, hvor Shuaib Khan afsonede en fængselsstraf for i 2013 at have været med til at gennembanke og stikke to personer fra en rivaliserende bande med kniv.

Berlingske har gennemgået retsdokumenter fra de tre voldsdomme, og i alle sagerne har anklagemyndigheden forsøgt at annulleret Shuaib Khans opholdstilladelse i Danmark.

En bagi til bandelederen

Siden bandekrigen brød ud har almindelige danskere på Facebook, men også politikere spurgt sig selv, hvordan det kan være, at man ikke kan sende en kriminel som Shuaib Khan uden dansk pas ud af landet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tog da også emnet op på et pressemøde fredag på Venstres sommergruppemøde i Aalborg, hvor han pointerede, at »vi skal være skrappere til at få folk ud af landet, hvis det overhovedet kan lade sig gøre«.

Flere en 20 skud er blev affyret i den verserende bandrekrig i de seneste to måneder. Bandekrigen i København foregår især på Nørrebro og i det nordvestlige København.
Flere en 20 skud er blev affyret i den verserende bandrekrig i de seneste to måneder. Bandekrigen i København foregår især på Nørrebro og i det nordvestlige København. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Justitsminister Søren Pape Poulsen gjorde det samme et par timer senere, da han på et pressemøde på en lokal politistation på Nørrebro sagde om Shuaib Khan, at der ikke var noget, han hellere ville, end give ham én bagi »tilbage til Pakistan«.

Med de 12 nye initiativer, som regeringen i dag har præsenteret, er også en fremskyndelse af det ekspertarbejde, som man satte i gang med bandepakken »Bander bag tremmer« i slutningen af marts. Arbejdsgruppen undersøger mulighederne for i højere grad at udvise udenlandske bandemedlemmer.

Udvisningen som redskab blev i indeværende uge også taget op, da Dansk Folkeparti holdt sommergruppemøde.

»Så har vi selvfølgelig også bemærket, at en pæn del af dem, der er aktive i banderne i øjeblikket, ikke er danske statsborgere. Og det er klart, at hvis man ikke er dansk statsborger, så skal man udvises, når man laver bandekriminalitet,« sagde gruppeformand Peter Skaarup.

Ifølge dommene: Derfor er han her stadig

Men hvorfor er det ikke lykkedes anklagemyndigheden at tage opholdstilladelsen fra Shuaib Khan?

I en af de tre domme, Berlingske har gennemgået, fremgår det alene, at anklagemyndigheden ikke har fået medhold i påstanden om udvisning.

Men af de to andre domme begrundes afgørelsen.

Ved Retten i Aalborg i sagen om dødsvolden mod den 21-årige mand i 2009 lagde et stort flertal af sagens dommere og nævninge vægt på, at Shuaib Khan er født og opvokset i Danmark, samt »at tiltalte ikke efter de for retten forelagte oplysninger har nogen tilknytning til hjemlandet udover almindeligt ferieophold af kortere varighed«.

»Uanset den grove kriminalitet, tiltalte er fundet skyldig i, findes disse forhold afgørende at tale mod udvisning,« står der i dommen.

Mindretallet i Retten i Aalborg - som altså blev nedstemt - mente ikke, at Shuaib Khan »ved sin handlemåde og sine bestræbelser på at opnå dansk statsborgerskab har udvist et sådant tilhørsforhold til det danske samfund, at hans forhold afgørende taler imod udvisning«.

Shuaib Khan har seks søskende, som alle er danske statsborgere. Selv har han ifølge dommen fra Aalborg-retten »pakistansk nationalitet«.

Forsvarsadvokat: Retten bestemmer, heldigvis

Men den oplysning bestrider forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, som har repræsenteret Shuaib Khan i de seneste to voldssager, med den begrundelse, at den pakistanske ambassade flere gange har nægtet Shuaib Khan et pakistansk pas. LTF-lederen er således nærmere statsløs, lyder det fra Michael Juul Eriksen.

Shuaib Khan taler i øvrigt dansk, har gået i dansk folkeskole til 9. klasse og på teknisk skole. Han havde i 2009 besøgt Pakistan fire-fem gange, pakistansk taler han efter eget udsagn kun gebrokkent, og han har ikke familie i Pakistan.

Michael Juul Eriksen kalder derfor afgørelsen om ikke at udvise Shuaib Khan for »snorlige«.

»Det er retten, der på fornuftig vis bestemmer de her ting - ikke politikerne - og jeg er selvfølgelig enig i de afgørelser, der har været,« siger Michael Juul Eriksen:

»Jeg har haft sager med bandemedlemmer, der har fået syv, otte eller ni års fængsel for drabsforsøg eller anden ganske alvorlig kriminalitet, og som ikke er blevet smidt ud af landet, selv om de har en ringere tilknytning til Danmark end ham«.

Med henvisning til politikernes udmeldinger om Shuaib Khan påpeger Michael Juul Eriksen, at det er »politikerne, der laver landets love, og domstolene, der fortolker, hvordan de i praksis udmøntes«.

»Vi så det også eksempelvis med sagen mod Levakovic, at hvis der er en mulighed for at profilere sig politisk, så gør man det. Jeg tror, det er sundt, at det ikke er folk, der er afhængige af at være populære i befolkningen, som træffer de konkrete afgørelser, så det er en uafhængig domstol uden risiko for falske lodder i vægtskålen,« siger forsvarsadvokaten.

Danmarks internationale forpligtelser

Begrundelsen i dommen fra Aalborg gik stort set igen, da Shuaib Khan modtog dommen for knivstikkeriet i det nordvestlige København i 2013.

Her fremgår det, at »tiltalte er født i Danmark og har haft sin opvækst og skolegang her i landet, at der må der stilles strenge krav - afhængigt af tilknytningen til statsborgerlandet Pakistan - til den kriminalitet, der kan føre til udvisning«.

Igen vurderer retten altså, at Shuaib Khan har for stor tilknytning til Danmark til at blive sendt ud af landet.

I den tredje sag, som Berlingske har gennemgået, blev Shuaib Khan ved Københavns Byret i 2015 dømt for overfaldet på »Store A«.

Her fremgår det, at Shuaib Khan indfrier kravene i Udlændingelovens regler om udvisning på grund af sin voldsdom. Men det fremgår også, at det ikke er muligt at udvise ham, da det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Disse forpligtelser fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, der handler om retten til privatliv og familieliv.

Ifølge Jonas Christoffersen, der er direktør på Institut for Menneskerettigheder, har Shuaib Khan formentlig været tæt på at blive udvist efter volden i Aalborg, men har klaret skærene på grund af sin tilknytning til Danmark.

»Det er formentlig hans forholdsvis unge alder, der har talt imod udvisning, mens kriminalitetens alvor taler for udvisning. Når man kommer op over de her fem-seks års fængsel, så er det klare udgangspunkt, at så udviser man - med mindre, at der er noget særligt, der taler imod. Og her spiller alder en stor rolle,« siger han og fortsætter:

»Umiddelbart - når man lægger til grund, at han ikke har nogen tilknytning til Pakistan, han har al sin tilknytning til Danmark, og han er omkring 20 år gammel (da han modtager dommen på otte års fængsel i Aalborg, red.) - så vil min fornemmelse være, at han var i farezonen.«

Direktøren for Institut for Menneskerettigheder forstår udmærket frustrationen blandt landets politikere over, at det er svært at lovgive i forhold til udvisninger, når det i sidste ende er Menneskerettighedskonventionen og Menneskerettighedsdomstolen, der afgør sagerne.

Men han påpeger også, at det står til at ændre.

»Det kunne være ved at lade gentagen kriminalitet vægte tungere. Man kunne genindføre de gamle regler om betinget udvisning og sige, at når man er i det randområde, så er sandsynligheden for udvisning næste gang større, hvis du ikke holder op,« siger han:

»Man kunne sige, at når man rammer en gråzone i forhold til Menneskerettighedsdomstolens udvisningspraksis, så mener vi, at det skal udfyldes med en udvisningsdom, ikke en frifindelsesdom. Det kunne man skrive i bemærkningerne til en lovændring. Men man må gøre det på en måde, hvor man grundlæggende respekterer borgernes rettigheder,« siger Jonas Christoffersen.

Shuaib Khan blev senest løsladt i foråret 2017, og ifølge Berlingskes oplysninger er han i øjeblikket ikke tiltalt i verserende sager.