Vi ser det gang på gang:
Der er uro i et boligområde, og de unge uromagere sætter ild til parkerede biler i bydelen.
Eller et andet efterhånden også velkendt scenarie:
To grupper unge skyder mod hinanden og sætter bagefter ild til de bliver, de kører i.
Bilafbrændinger er blevet almindelige i dagens Danmark.
Seneste i forbindelse med fredagens og lørdagens skyderier i Høje Gladsaxe og i Kokkedal, hvor en ung mand mistede livet og flere andre blev sårede: To grupper unge skyder på hinanden på åben gade og efterfølgende finder politiet gerningsmændenes biler totalt udbrændte.
Og det er der - ifølge ekspert i bandekriminalitet, professor Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet - to forklaringer på.
- Der er to årsager til, at vi ser de her bilafbrændinger. Den ene er i forbindelse med kriminelle handlinger, hvor man ønsker at slette spor. Her har bilafbrændingen det formål at vanskeliggøre efterforskningen og opklaringsarbejdet.
Vil skabe frygt
Men ifølge professoren bruger de unge også bilafbrændingerne til at demonstrere deres magt.
- Men vi har også set bilafbrændinger i nogle af de her områder, hvor det har haft en mere symbolsk karakter. Man brænder biler af for at skabe opmærksomhed - medierne kommer jo med det samme. Det skaber hurtig utryghed og frygt i lokalsamfundet, at der står biler og brænder på parkeringspladsen, fortæller han.
Michael Hviid Jacobsen understreger, at han ikke kender de konkrete sager fra weekenden, men at han udtaler sig i generelle vendinger.
- Ofte er der tale om grupperinger, der er lokalt forankrede, og de bruger bilafbrændingerne til at holde lokalsamfundet i en frygt-spiral. De ønsker at sende et signal om, at 'her bestemmer vi', siger han og nævner tidligere episoder fra Vollsmose og Gellerup.
- Det er en kraftig symbolsk handling at sætte ild til andres ejendele.
Professoren mener, at der er gået mode i bilafbrændingerne, og at de kriminelle lærer af hinanden.
- Det var ikke et mønster, vi i almindelighed så for for 15 - 20 år siden, men der er efterhånden kommet lidt copycat-effekt over det. Man kopierer det, de andre gør, for det bliver et symbol på kriminalitet, siger han.
Sætter ild til andres bilerI de seneste sager fra Høje Gladsaxe og Kokkedal er der meget, der tyder på, at biler er sat i brand netop for at forhindre politiet i at finde tekniske beviser.
- Det er en måde at slette sine spor. Det kan være fingeraftryk, DNA eller andet, der kan afsløre, hvem man er.
Han hæfter sig ved, at det stort set aldrig er gerningsmændenes egne biler, de brænder af, men derimod nogle, de har stjålet på den nærmeste parkeringsplads.
- Så det er jo selvfølgelig ikke for at forhindre, at man finder ud af, hvis bil det er, men for at slette de spor, man har sat i den periode, man har brugt bilen, understreger Michael Hviid Jacobsen.
- Det er en meget dramatisk måde at slette sine spor på, men det har ikke nogen betydning for dem, der gør det. For dem gælder det bare om at slette så mange spor som hurtigt som muligt.
Ifølge Michael Hviid Jacobsen fortæller bilafbrændingerne også noget om, at skyderierne ofte er planlagte.
- Det er ikke noget, der sker i affekt. Det er noget, man planlægger, og så brænder man bilen af bagefter.
