98 danskere skal formentlig tilbringe julen i udenlandske fængsler. En af disse er 63-årige Peter Frederiksen, der i skrivende stund sidder varetægtsfængslet i Grootvlei fængslet i Sydafrika. Sagen bliver stadig efterforsket.

Peter Frederiksens sag er en af de mere makabre slags. Den er så makaber, at store dele af verdenspressen fik øjnene op for den, da han blev ført for retten i Sydafrika efter sin anholdelse i september 2015. Han sidder nu varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker sagen. Politiet fandt nemlig 21 afskårne kønsdele i danskeren fryser i sit hjem i Bloemfontein. Ifølge Peter Frederiksen selv så var det ekskonen, Thidi Matselio Molise, der stod bag.

Her ses noget af det konfiskerede udstyr fra danskerens hjem i Bloemfontein.
Her ses noget af det konfiskerede udstyr fra danskerens hjem i Bloemfontein. Foto: Politifoto/Netwerk24/Volksblad
Vis mere

I den 63-årige danskers hjem konfiskerede politiet - foruden kønsdelene - bedøvende medicin, kirurgisk udstyr og fotos i mandens beskedne rækkehus. Blandt billederne blev en ung pige på omkring syv år identificeret. Det blev dog ikke gjort klart, om det var Peter Frederiksen, der selv førte kniven eller om pigens kønsdel befandt sig blandt de 21 kønsdele i danskerens fryser. Sydafrikansk politi har også identificeret kønsdele fra to kvinder i 20'erne.

En af de kvindelige kønsdele er blevet identificeret som ekskonens. Hun blev skuddræbt 21. oktober i Lesotho. Hun havde inden sin død udtalt, at hun frygtede Peter Frederiksen. Det var hende, der anmeldte ham til politiet i første omgang, og hun skulle også have været politiets kronvidne i sagen. Hun var ved at praje en taxa, da hun blev skudt. Den 28-årige kvinde blev transporteret til hospitalet, hvor hun afgik ved døden. En talsmand for politiet i Lesotho forklarede den gang, at der ikke var tale om et fejlslagent røveri. Man har endnu ikke foretaget nogen anholdelser i drabssagen.

Peter Frederiksen ejer to våbenbutikker. En i Bloemfontein og en i Lesotho. Han er udlært tagtækker og sin ’omskæringsuddannelse’ har han selv udtalt, at han har fået af den kontroversielle danske plastikkirurg Jørn Ege i 90’erne.

Korruption og bandekultur i fængsler
Danskeren, der er centrum i sagen, der selv af den sydafrikanske presse bliver kaldt for makaber, sidder som tidligere nævnt fængslet i Sydafrika. Udenrigsministeriets Borgerservice har oplyst til BT, at mange udenlandske fængsler er mindre rare at afsone i, hvis man sammenligner med danske forhold. Det gør sig også gældende, hvis man ser på fængsler i Sydafrika.

»Der er korruption og ’gangsterism’ (bandekultur, red.) i de fleste af fængslerne. I nogle af fængslerne er det banderne, der regerer«, siger Afrika-forsker Hans Erik Stolten til BT omkring fængslerne i landet.

Her ses et billede af Peter Frederiksens hjem i Bloemfontein i Sydafrika. Det var her, at politiet fandt 21 kvindelige kønsdele i en fryser. Den 63-årige dansker sidder varetægtsfængslet i Grootvlei fængslet i Sydafrika.
Her ses et billede af Peter Frederiksens hjem i Bloemfontein i Sydafrika. Det var her, at politiet fandt 21 kvindelige kønsdele i en fryser. Den 63-årige dansker sidder varetægtsfængslet i Grootvlei fængslet i Sydafrika. Foto: Netwerk24/Volksblad
Vis mere

Hans Erik Stolten fortæller også, at der er alvorlige pladsproblemer i fængslerne, hvor der i alt er 150.000 fanger fordelt på cirka 240 fængsler. Det har blandt andet helbredsmæssige konsekvenser:

»Der er mange rotter og dertilhørende sygdomme i fængslerne,« slutter Hans Erik Stolten.

Solgte våben under ’rockerkrigen’
Peter Frederiksen har fem domme på samvittigheden i Danmark – for ulovligt salg og besiddelse af våben. Han flygtede i 2006 til Sydafrika, efter dansk politi havde ransaget Peter Frederiksens hjem. Det førte til en ubetinget fængselsdom i 2010, som han endnu ikke har afsonet.

Og hvis man går længere tilbage i tiden, viser det sig, at Peter Frederiksen i oktober 1996 blev taget i at skjule 40 kg sprængstof i sin fryser i Nordsjælland. Betjentene fandt derudover 3,5 kg dynamit fra Forsvaret samt 15 rifler, otte pistoler og maskinpistoler samt 3374 styk ammunition til våbnene.

Her ses et billede af Peter Frederiksens hjem i Bloemfontein i Sydafrika. Det var her, at politiet fandt 21 kvindelige kønsdele i en fryser.
Her ses et billede af Peter Frederiksens hjem i Bloemfontein i Sydafrika. Det var her, at politiet fandt 21 kvindelige kønsdele i en fryser. Foto: CHARL DEVENISH
Vis mere

Noget af sprængstoffet viste sig via mellemmænd at være blevet solgt til aktørerne i den blodige rockerkrig mellem Hells Angels og Bandidos, der på det tidspunkt krævede dødsofre i hele Norden.

Han blev idømt tre måneders fængsel for våbenhandel for den sag.

Hyrede lejemorder
Peter Frederiksen har tidligere forklaret til BT, at han sammen med sin nu afdøde ekskone har betalt en lejemorder for at rydde en ekskæreste af vejen. Han blev sigtet for meddelagtighed i drabsforsøg, men det lykkedes for danskeren at bestikke dommeren, så sagen blev droppet.

Han sagde i den sammenhæng, at de mange år i Sydafrika har ændret hans adfærd.

»Jeg tænker på en meget mere rå måde. Jeg er absolut ikke opdraget til at slå mennesker ihjel. Men jeg tror på, at det kan være nødvendigt at gøre den slags ting (myrde, red.), hvis man selv vil overleve.«

Hvis der ikke sker mere i den opsigtsvækkende sag, så starter retssagen 7. december. Her står han sigtet for en række lovovertrædelser – senest blev anklagerne udvidet med bigami og besiddelse af børneporno.

BT vil hver søndag i løbet af julen komme med en række relaterede artikler omkring danskere, der er fængslet i udlandet. Dette er anden artikel i rækken.