59-årig dansker idømt 18 års fængsel for narko.
Han er syg, og svogeren frygter, han vil dø om få år, hvis han ikke kommer hjem
Der er 11.000 kilometer mellem den lille sønderjyske landsby Bedsted nordøst for Tønder og Indonesiens hovedstad Jakarta. Men afstanden mellem de to verdener er om muligt endnu større, når det gælder forholdene i et dansk og et indonesisk fængsel.
Netop dér - bag tremmer i Indonesien - sidder den 59-årige sønderjyske førtidspensionist Anker Hansen, som i juni 2014 blev pågrebet i Jakartas lufthavn med 1,48 kilo metamfetamin i kufferten.
Han er svagelig med bl.a. en rygmarvssygdom, som gør, at han er meget dårligt gående, og han bliver stadig mere afkræftet for hver dag, der går, mens han afsoner sin dom.
En dom, der lyder på intet mindre end 18 års fængsel i et land, som har en af verdens hårdeste narkolovgivninger.
Langt fra sine nærmeste
Anker Hansen er en af pt. 79 danskere, som sidder fængslet i udlandet, og som må bestræbe sig på endnu en gang at holde jul langt fra deres nærmeste hjemme i Danmark.
Af de 79 er 35 - som Anker Hansen - buret inde for at have begået narkokriminalitet.
Anker Hansens svoger, 65-årige Hans Peter Jensen, som har kontakt til ham, siger:
»Anker har gjort nogle ting, han ikke skulle have gjort, og når man gør det, skal man have en straf. Sådan er det. Men hans problem er, at han er syg og bliver dårligere og dårligere, og jeg er bange for, at hvis han ikke får lov at komme hjem at afsone i Danmark, vil han dø, inden der er gået otte-ti år. Så klarer han den ikke. Det er barske vilkår i fængslet derude, hvor han deler celle med to andre, og hvor de ikke har andet end en sivmåtte på betongulvet at ligge på,« siger han.
At Anker Hansen har en hård tid bag de fugtige nøgne mure nær Indonesiens hovedstad er uomtvisteligt. Sammenligner man billeder fra den junidag i 2014, da han blev anholdt, med et billede, der viser ham nu i sommer, er det nærmest som nat og dag.
»Han var godt i stand, da han rejste fra Danmark, men han har tabt rigtig mange kilo siden. Præcis hvor mange, ved jeg ikke, men det er mange,« siger Hans Peter Jensen.
I perioder har Anker Hansen på grund af sit svage helbred været anbragt på fængslets sygeafdeling, og her har der været en seng at ligge i.
Men ellers er det sivmåtten, som han fra begyndelsen fik store, væskende liggesår af at ligge på, fortæller hans svoger, som understreger, at Udenrigsministeriet og folkene på den danske ambassade i Jakarta har gjort - og stadig gør - hvad de kan for Anker Hansen.
Ligesom Hans Peter Jensen også kun har rosende ord til overs for Tønder Kommune, som gør, hvad der står i dens magt for at forsøge at gøre vilkårene lidt mere tålelige for en af sine borgere, som er havnet i uføre.
Håbede på overflytning
Anker Hansen havde indtil for nylig håb om at blive overflyttet til afsoning i et dansk fængsel.
Men trods Udenrigsministeriets og det indonesiske justitsministeriums samarbejde har fængselsvæsenet givet afslag på ansøgningen om overflytning.
»Så jeg tror desværre, at der nu vil gå fem-syv år, før de igen vil behandle en ansøgning. Muligheden for at blive overflyttet er ikke helt væk, men det er selvfølgelig lang tid at vente, når man har det så dårligt, som Anker har,« konstaterer Hans Peter Jensen.
Anker Hansen har hele tiden nægtet at have haft kendskab til den store mængde narkotika, der var i den kuffert, han medbragte, da han for to et halvt år siden landede i Jakartas lufthavn via Amsterdam. Uanset dét blev han i første omgang idømt 13 års fængsel. En dom, som anklagemyndigheden ankede og senere fik omgjort til 18 års fængsel. Når man som dansker er dømt i udlandet, er man underlagt det pågældende lands retssystem, så det er de indonesiske myndigheder, der suverænt afgør, om Anker Hansen kan blive overført til afsoning i Danmark.
»Jeg er desværre ikke så optimistisk, men hvis man ikke forsøger at gøre noget, sker der i hvert fald ingenting,« som hans svoger udtrykker det.
BT har haft kontakt med både Udenrigsministeriets Borgerservice og den danske ambassade i Jakarta.
Det har ikke været muligt at få en kommentar specifikt om Anker Hansens situation.
