»Advokat Johan Schlüter frifundet i Frankrig«. Sådan lød overskriften i en pressemeddelelse, som Johan Schlüter udsendte mandag 5. oktober 2015.
Nyheden gik den danske medieverden rundt, og Johan Schlüter fremstod som en renset mand i forhold til anklagen om, at han og hans forretningsforbindelse, Maurice Khardine, skulle have narret musikrettigheder fra visesangeren Charles Trenets arving, George El Assidi.
»Der er tale om frifindelse for alle anklager i forbindelse med kontrakter indgået i 2006 mellem en franskmand og et dansk selskab. Alle erstatningskrav mod Johan Schlüter er samtidig bortfaldet. Appelrettens afgørelse afslutter et grotesk sagsforløb, som har stået på i adskillige år. Helt som forventet er jeg frifundet for samtlige anklager,« skrev Johan Schlüter i meddelelsen.
Frifindelsen betegnede Johan Schlüter som et »solstrejf« midt i den danske sag om påstået svindel med rettighedspenge, som har tvunget Johan Schlüter til at dreje nøglen om og indgive konkursbegæring for sit advokatkontor.
I frifindelsen bliver Schlüter og Khardine da også renset for hovedanklagen om, at de skulle have bedraget den franske visesanger Charles Trenets arving. Appelretten ophæver derfor fængselsstraffen på 18 måneder og kravet om erstatning på fire mio. euro til El Assidi.
Ikke det fulde billede
Imidlertid tegner Johan Schlüters pressemeddelelse ikke det fulde billede af den franske sag, viser retsdokumenter, som Berlingske er i besiddelse af. I samme sag blev Johan Schlüter og Maurice Khardine fundet skyldige i et andet forhold. Nemlig i bedrageri eller forsøg på bedrageri af både musikforlaget Editions Raoul Breton og SACEM, den franske pendant til danske Copydan.
Bedrageridommen udløste i appelretten en bøde på knap 50.000 euro, svarende til 375.000 kr., hver til Schlüter og Khardine. Oven i det skal de i fællesskab betale en erstatning til Editions Raoul Breton på 52.250 euro, svarende til knap 400.000 kr.
Samme dag faldt der også dom i to andre sager i samme sagskompleks. I den ene sag blev Schlüter og Khardine dømt til at betale en bøde på hver 10.000 euro til den franske stat samt en erstatning på 7.000 euro til El Assidi. I den anden sag blev Schlüter blandt andet dømt til at betale 1.500 euro til El Assidi.
Ingen af disse domme nævner Schlüter i pressemeddelelsen.
»Det andet interesserede jeg mig ikke meget for, fordi sagen i udgangspunktet drejede sig om bedrageri af El Assidi,« siger Johan Schlüter, da Berlingske møder ham i hans hjem i begyndelsen af januar.
»Det andet« refererer til Schlüter og Khardines hidtil ukendte dom for bedrageri af musikforlaget og den franske rettighedsorganisation SACEM. En dom, som Schlüter vil anke med henvisning til, at grundlaget for dommen er faktuelt forkert.
Bedragerisagen
Bedragerisagen er lidt indviklet, men kort fortalt: Det danske selskab Nest A/S overtog i 2006 rettighederne til Charles Trenets musikværker fra hans arving, El Assidi. Nest A/S har ifølge retsdokumenterne bedraget eller forsøgt at bedrage flere musikforlag og rettighedsorganisationen SACEM ved at få dem til at indbetale rettighedsmidler til Nest A/S, hvilket altså ikke var berettiget.
Bedrageriet eller bedrageriforsøgene fandt sted i august 2006 og skete med afsæt i en overdragelsesaftale, som Schlüters advokatkontor tidligere i 2006 havde udfærdiget for El Assidi og Maurice Khardine. Overdragelsesaftalen gik ud på at overdrage El Assidis musikrettigheder til selskabet Nest A/S. At Johan Schlüter bliver fundet skyldig i bedrageri, begrunder appelretten med, at Nest A/S havde adresse på hans kontor, og fordi Schlüter af retten bliver opfattet som repræsentant for Nest.
Den begrundelse for at finde ham skyldig betegner Schlüter som »fuldstændig afsindig«.
»Afgørelsen er den rene skandale, fordi Nest i august 2006 ikke havde sin forretningsadresse hos mit advokatfirma, og fordi jeg i august 2006 intet havde at gøre med Nest,« siger Johan Schlüter.
Rettens begrundelse om, at Nest A/S havde adresse hos Schlüters advokatfirma, stemmer da heller ikke umiddelbart overens med de oplysninger, Berlingske har kunnet finde hos Erhvervsstyrelsen. Ifølge disse havde Nest ikke adresse hos Schlüter i august 2006, da bedragerierne eller forsøgene herpå fandt sted.
Johan Schlüter afviser også over for Berlingske, at han, som appelretten siger, skulle have været repræsentant for Nest i august 2006. Heller ikke det stemmer umiddelbart overens med oplysninger om Nest hos Erhvervsstyrelsen.
Johan Schlüter blev senere bestyrelsesformand for Nest, som samtidig fik adresse på hans advokatfirma på Højbro Plads. Begge dele var med virkning fra november 2006.
»Jeg er blevet dømt på et urigtigt grundlag,« siger Johan Schlüter.
Uvidende
Ifølge Johan Schlüter var han også uvidende om, at Nest skulle have forsøgt at få flere musikforlag og SACEM til at indbetale rettighedspenge til Nest.
»Det var El Assidis franske advokat, André Schmidt, som i august 2006 på vegne af Nest anmeldte overdragelsesaftalen over for diverse franske musikforlag og SACEM om overdragelsen af musikrettighederne til Nest. På det tidspunkt havde mit kontor kun været involveret i udarbejdelsen af overdragelseskontrakten tidligere på året og havde ingen forbindelser til Nest. Men det er hans handling, jeg er blevet straffet for,« siger Johan Schlüter.
Ingen af disse modargumenter er det dog lykkedes Johan Schlüter at overbevise retten om. Han blev dømt skyldig i bedrageri.
Johan Schlüter anker nu dommen. Hvornår ankesagen bliver behandlet er uvist.
