Ifølge chefjurist fra tænketanken CEPOS kan den omstridte digter Yahya Hassan blive dømt ud fra racismeparagraffen. Dansk PEN mener, der bør være højt til loftet.

Organisationen Dansk Pen mener ikke, at Yahya Hassan skal politianmeldes for sine skældsord som »dummer perker«, og at borgere med muslimsk baggrund arbejder sort, snyder eller stjæler.

»Som ytringsfrihedens organisation har vi den opfattelse, at der skal være højt til loftet. Jeg går ikke ind for, at man skal anmelde folk for et godt ord. Men racismeparagraffen er til for at give folk en retfærdighedsfølelse,« siger Mille Rode, leder af sekretariatet i Dansk PEN, der kæmper for skribenters ytringsfrihed i tale såvel som på skrift.

Og hun ser ikke Hassans udtalelser som generaliserende eller grove.

»Jeg har ikke hørt Yahya Hassan sige noget, som berettiger til en dom,« siger hun.

Det er den muslimske debattør Mohamed Suleban, der har indgivet anmeldelsen. Ikke på grundlag af Hassans digte, men på grund af udtalelser til flere medier, blandt andet Jyllands-Posten, hvor han har sagt:

»Ghettoerne er fyldt med dumme perkere, som render rundt i joggingtøj. De går til fredagsbøn, men bruger ugens øvrige dage på at stjæle, hæle, drikke sprut og gå i seng med danske piger«.

I anmeldelsen skriver Suleban:

»Yahya Hassan har fuldstændig ret til at tænke, skrive og sige lige præcis, hvad der passer ham, men det skal foregå inden for lovens grænser. Det er min klare holdning«.

Ifølge chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerlige tænketank CEPOS er der stor sandsynlighed for, at den omdiskuterede digter kan blive dømt for sine udtalelser.

»Jeg har svært ved at se, at hans udtalelser adskiller sig fra det, som en række andre er blevet dømt for efter paragraf 266b. De er meget generaliserende, især over for indvandrere med muslimsk baggrund,« konstaterer chefjuristen.

Rent juridisk har det ingen indflydelse, at Yayha Hassan kritiserer personer med samme etniske og religiøse baggrund som ham selv.

»De fleste sager om paragraf 266b handler om personer fra en majoritet, der udtaler sig nedsættende om en minoritet, men det er faktisk misvisende at tale om »racismeparagraffen«. Det afgørende er, om udtalelsen er forhånende over for en bestemt gruppe,« forklarer han, men vil ikke udelukke, at en dommer ubevidst vil tage hensyn til Hassans muslimske baggrund.

Dansk Forfatterforening, som forsvarede Hassans ytringsfrihed, efter han blev overfaldet på Københavns Hovedbanegård, vil ikke forholde sig til racismeanklagerne.

»Strengt taget har vi ingen kommentarer til, hvad han laver som debattør, men forholder os til Yahya Hassan som forfatter. Men hvis der er kommet en politianmeldelse om, at han har overtrådt racismeparagraffen, så må politiet undersøge, om det holder,« siger Jo Hermann, formand for Dansk Forfatterforening.

»Forfatterforeningen er interesseret i at beskytte ytringsfriheden, og at folk bliver behandlet lige for loven. Ytringsfriheden har sin begrænsninger, og den bliver provokerende, når den bliver strakt til sin yderste grænse,« tilføjer hun, men vil ikke forholde sig til, om det gør sig gældende i Hassans tilfælde.

Hos forlaget Gyldendal, som har udgivet digterens debut-samling, har redaktør Simon Pasternak ingen kommentarer til politianmeldelsen.

Det var ikke muligt for Berlingske Nyhedsbureau at få kontakt til Yahya Hassan.