Det første halvår af 2010 var det mindst voldelige siden 2007. Det er sket et fald i anmeldelser af både simpel og alvorlig vold.

Det er blevet mere fredeligt i Danmark. I hvert fald når det handler om volden.

I andet kvartal af 2010 modtog politiet således det laveste antal voldsanmeldelser i fire år. Siden 2007 har volden generelt været faldende.

Politiet fik 828 færre voldsanmeldelser i det første havlår af 2010 sammenlignet med 2007, og med 307 færre tilfælde af vold mod privatpersoner i forhold til sidste år, er det blevet mere trygt at færdes på gaden.

Kigger man på den alvorligere vold er der sket et fald siden 2008. Samtidig forsøger færre at begå drab. Sammenlignet med sidste år, var der således 35 procent færre drabsforsøg i det første halvår af 2010.

/ritzau/