En kvindelig cyklist er kommet alvorligt til skade ved en trafikulykke i Esbjerg.

Ulykken skete ved 13-tiden torsdag eftermiddag, da en lastbil overså kvinden, som kørte på cykel, da den foretog et højresving.

Vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at kvinden er blevet fløjet til universitetshospitalet i Odense til behandling for sine kvæstelser.

Ulykken skete ved krydset Britanniavej-Toldbodvej, og der er fortsat afspærret, mens der ryddes op efter ulykken.

BNB