En 57-årig mand er alvorligt kvæstet efter trafikulykke. Bilist er anholdt, oplyser politiet.

En 57-årig cyklist er tirsdag morgen i kritisk tilstand, efter at han blev kørt ned af en spritbilist ved Hjerk nord for Skive.

Det oplyser vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Mandens pårørende er blevet underrettet.

- Han er alvorligt kvæstet, siger vagtchefen.

Politiet har anholdt føreren af bilen.

En ambulance er kort før klokken 11 på vej mod Aarhus Kommunehospital.

Bilister på Rute 26 øst for Skive ved Hobrovej bedes vise hensyn, opfordrer politiet.

De nærmere omstændigheder ved sammenstødet ligger stadig ikke fast.

Anmeldelsen tikkede ind klokken 9.23.

/ritzau/