Google Maps
Google Maps

Fredag eftermiddag blev fire børn angiveligt udsat for et overfald ved idræts- og kulturhuset 'Prismen' på Holmbladsgade på Amager.

Carlo Baldmin er far til 12-årige Cecilie, der ofte leger ved Prismen på Amager efter skoletid. Her kan hun låne forskellige legeredskaber, og fredag lånte hun og nogle venner en snurretop. Den var der også nogle andre piger, som ville have fat på. Men da Cecilie og vennerne afviste pigerne, så hentede pigerne angiveligt en gruppe på 7-10 drenge, der brugte fysisk vold for at få den.

»Der er en flok unge drenge på max 15 år, som begynder at sparke og slå dem i ryggen og i ansigtet. Det er meget utrygt, så hun løber fra stedet og ringer til mig, og så tog jeg derud,« forklarer Carlo Baldmin til BT.

Hollænderskolen

Datteren slap med skrækken, men de tre legekammerater fik nogle knubs efter episoden. Carlo Baldmin anmeldte det til Københavns Politi, der bekræfter, at der har været en episode ved Prismen.

»Vi har været ude på Prismen, hvor nogle har lavet uorden,« siger vagtchef Henrik Stormer til BT og uddyber:

»Vi får anmeldelsen fra en far til et af de børn, det angiveligt skulle være gået ud over. Om der er tale om slagsmål mellem børn, eller hvad der er sket, er usagt. Der skulle tilsyneladende være en god fornemmelse om, hvem gerningsmændene er, og så bliver sagen givet til SSP. Hvor deres forældre vil blive kontaktet.«

Henrik Stormer oplyser, at ingen umiddelbart er kommet sådan til skade, at det krævede et hospitalsbesøg. Det ændrer dog ikke på Carlo Baldmins forargelse over episoden.

»Min datter er meget rystet og bange. Ærlig talt, så er jeg også rystet. Det første jeg tænkte var, at fra i dag går hun ikke derned, når der er mørkt. Sådan noget her må bare ikke ske i 2016.«

Han oplyser, at forældregruppen i datterens klasse skal tage en snak om det på mandag. Og fra nu af vil de selv placere en voksen på området:

»Hun skal ikke være der uledsaget. Vi bliver nødt til at dele om at være til stede, så de kan lege i fred og ro.«

BT har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Prismen.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook