Chok: Far voldtog og holdt sin datter i fangenskab

Chok: Far voldtog og holdt sin datter i fangenskab - 1

Den polske mand føres væk af politiet. Mistænkt for at holde sin datter i fangenskab. Foto: Reuters. Se stort billede

Hårene rejser sig i disse dage på indbyggerne i Polen. En 45-årig far har holdt sin egen datter indespærret i adskillige år. Her er hun blevet udsat for omfattende seksuelt misbrug og har undervejs født to børn.

Først var der sagen om Natasja Kampush, der blev holdt fanget i otte år. Senere kom sagen om det østrigske sexmonster, Josef Fritzl, som voldtog sin egen datter og fik hele syv børn med hende.

Begge sager har skabt skræk og rædsel over hele verden og bedst som nogle måske troede, at verden havde set nok fader-ondskab dukker en ny og opsigtsvækkende sag op i de internationale medier.

En 45-årig polsk mand er nemlig mistænkt for at have holdt sin datter i fangenskab i seks-syv år. I løbet af de år har hun født to sønner, som er blevet bortadopteret.

Faderen til disse to børn er ifølge flere medier faderen til den nu 21-årige polske kvinde.

- Den unge kvinde fødte i februar 2005 og i januar 2007 to børn. Det er højst sandsynligt resultatet af voldtægter, lyder det i en meddelelse fra politiet i byen Siemiatycze i det sydlige polen, hvor den gruopvækkende historie kommer fra.

En talsmand fra det polske politi fortæller desuden lokale medier, at det var datteren selv og hendes mor, der til sidst anmeldte den nu mistænkte far for voldtægt.

Og den 21-årige kvinde har ifølge norske VG fortalt det polske politi, at hun er blevet holdt fanget i et rum uden dørhåndtag, de sidste seks år. Dagbladet skriver, at hun er blevet misbrugt, siden hun var 14 år og i praksis blevet holdt fanget siden da.

Under selve indespærringen i rummet uden dørhåndtag blev hun bundet og fik kun lov til at gå ud ved meget få lejligheder. For eksempel da hun skulle føde sine to drenge.

Den mistænkte far, der forsøgte at flygte, da politiet pågreb ham i sidste uge, har angiveligt tvunget sin datter til at bortadoptere de to små børn. Ifølge Reuters blev han mandag varetægtsfængslet i tre måneder.

De nærmere omstændigheder omkring kvindens indespærring, hvordan hun slap ud, moderens rolle og hvordan hun kunne føde to børn uden at nogen fattede mistanke om at noget var helt galt, er endnu ikke kortlagt.

Især moderens rolle er et mysterium, men ifølge flere medier var moderen ved sin datters side, da faderen blev meldt til politiet.

Ifølge polske medier bliver familien beskrevet som normal af bekendte, men den har dog flyttet meget rundt.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: