Var så fuld at han formentlig havde svært ved at tale - skal for retten i dag

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Bendtners blodprøve viser 1,75, afslører anklageskriftet. Dermed er den noget højere end først antaget, men dog under de 2,0, der ville have udløst krav om fængsel.

Sagen om den danske landsholdsspillers spirituskørsel natten til søndag kommer for retten i dag

Nicklas Bendtner skal tirsdag eftermiddag klokken 15.00 for en dommer i Københavns Byrets 19. afdeling efter at have kørt spirituskørsel natten til søndag.

Det bekræfter sagens anklager over for bt.dk:

- Det har vist sig muligt at forsøge at få afsagt en straksdom, og heldigvis var det muligt at få et retsmøde passet ind i byrettens kalender med kort varsel. Men udover, at det drejer sig om en kendt person, der måske tjener lidt mere end gennemsnittet, er der sådan set ikke noget usædvanligt ved denne sag, siger anklager Bo Kluxen fra Københavns Politis særlovsafdeling til bt.dk.

Anklageren bekræfter også, at fodboldstjernens alkoholpromille viste sig at være på 1,75 - altså noget højere end de 1,46, som den vejledende alkometermåling ved anholdelsen i det indre København umiddelbart viste.

Normalt tager det en uge eller to før Retsmedicinsk Institut kan give politiet endelig besked om, hvad analysen om alkoholindholdet i en blodprøve har vist. I Bendtners tilfælde har politiet dog bedt om en hastebehandling, da han er udlandsdansker.Bendtner blev stoppet i sin bil kort før klokken 02.00 natten til søndag ved Gammel Strand i Indre København, hvor han kørte imod færdselsretningen.

Her gav alkometeret ifølge sporten.dk's kilder et udslag på 1,46 promille. Men nu viser det sig altså at promillen var endnu højere. Har man en promille på 1,75 er man så fuld, at man har svært ved at tale og risikoen for trafikulykker er mere end tidoblet. Selv om promillen på 1,75 er høj, er den dog stadig i bødeområdet - Bendtner har altså ikke udsigt til at komme en tur bag tremmer for sin spritkørsel.

Mandag reagerede Dansk Boldspil-Union på episoden, der nu har givet Nicklas Bendtner seks måneders tænkepause fra landsholdet.