Chauffør får krisehjælp efter dødsulykke

En bilinspektør skal nu undersøge, om spejlene var i orden på den lastbil, der tirsdag morgen kørte kvindelig cyklist ihjel i København.

Chaufføren på en lastbil har modtaget krisehjælp efter en dødsulykke tirsdag morgen i København.

Ulykken skete ved Dybbølsbro nær indkøbscentret Fisketorvet.

En kvindelig cyklist på 33 år blev dræbt, da lastbilen svingede til højre cirka kvart i otte.

Den 38-årige chauffør var i første omgang så chokeret, at politiet ikke kunne afhøre ham i detaljer om forløbet, oplyser politiet.

Det bliver nu op til en bilinspektør at undersøge, om alle spejlene på lastbil sad rigtigt, eller om cyklisten har kunne forsvinde i en blind vinkel.

I flere år har de frygtede højresvingsulykker været et tema for kampagner for bedre trafiksikkerhed.

I 2008 blev 11 dræbt af højresvingende lastvogne, men sidste år var billedet et helt andet. En optælling i november indeholdt ingen af den type dødsulykker.

Færdselssikkerhedskommissionen har anbefalet, at lastbiler skal stoppe helt op, før de drejer til højre.

Men så langt vil regeringen ikke gå. Forleden annoncerede trafikminister Lars Barfoed (K) flere initiativer for at nedbringe antallet af trafikdræbte. Blandt andet skal stopstregen rykkes tilbage i en række kryds.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: