Den tidligere chatkonsulent Rudy Frederiksen angrer at have købt sig til sex med pigemodeller. Det meddeler han i en pressemeddelelse, som hans forsvarer, Jes Andersen i Holstebro, torsdag sendte til Ritzau.
Rudy Frederiksen stilles for retten i Herning 18. juni, hvor han er tiltalt for at have udbredt utugtige billeder og film af unge piger. Det skete via e-mails og hjemmeside.
Konsulenten, der tjente penge på at rådgive om sikker chat, blev afsløret i tv-programmet "Operation X" på TV 2. Og i pressemeddelelsen kritiserer han journalisterne bag udsendelsen.
"Operation X lokkede mig til at sende 9 mails med utugtigt materiale med det forsæt at få mig dømt," skriver Frederiksen i pressemeddelelsen.
/ritzau/






















