Ved du noget om sagen, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Et ildebefindende hos en chauffør fik søndag aften er en bus til at køre galt på sydmotorvejen i nordgående retning syd for Tappernøje på Sydsjælland.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

To personer er kommet til skade, oplyser vagtchef  Bo Georg Petersen til BT.

»Chaufføren blev dårlig og kørte derfor lige ind i autoværnet på motorvejen og han er blevet kørt på hospitalet for at tjekke, hvorfor han fik et ildebefindede.«

En kvinde er også blevet kørt på hospitalet, da hun stod op, da ulykken indtraf.  Derfor fik hun nogle knubs, som hun skal tjekkes for.

Færdselsuheldet fandt sted kort før kl. 17:30. Ifølge vagtchefen er vognbanerne ikke spærret, og det muligt for bilister at passere ulykkestedet.

Det er en bus fra selskabet Madsen Bustrafik, der er forulykket. Der er ankommet en ny bus fra selskabet, som skal fragte passagerne videre til deres bestemmelsessted.

Politiet opfordrer bilister til at vise hensyn.

På kortet: Tappernøje på Sydsjælland.
På kortet: Tappernøje på Sydsjælland. Foto: Google Maps.
Vis mere

Ved du noget om sagen, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.