Tv-værten Bubber er fredag morgen blevet løsladt efter, at han torsdag aften blev anholdt efter Greenpeace-aktionen mod gallamiddagen. Bubber fulgte aktivisterne til en ny udsendelse af 'Danmark ifølge Bubber'. Politiet har besluttet at sigte Bubber for optrinnet.

Politiet valgte at lade Bubber sidde og stege i tolv timer i burene på Retortvej. Lidt efter kl.9 blev han løsladt, og han var glad for at være ude igen.

- Det er dejlig at være på fri fod igen. Men betjentene har alle været søde, og det har ikke været så slemt, siger Bubber alias Niels Christian Meyer, som han oprindelig hedder og fortsætter.

- Jeg havde svært ved at sove, for tankerne fløj rundt i hovedet på mig, siger han og afslører, at han fik masser af frikadeller og kylling i fængslet, fordi Greenpeace-aktivisterne er vegetarer.

Bubber tog i det hele opholdet i fængslet med humor.

- Jeg lå hele tiden og så op i loftet og ventede på, at BS skulle komme og befri mig, griner Bubber, der gav hånd til alle betjentene, da han blev løsladt.

Bubber blev anholdt i forbindelse med, at to Greenpeace-aktivister sneg sig ind til den officielle statsmiddag på Christiansborg. Men efter løsladelsen ville han ikke fortælle, om han vidste, at Greenpeace havde tænkt sig at bryde hos statslederne.