Flere skud affyret i Gartnergade på Nørrebro, fortæller den centrale vagtleder ved Københavns Politi. Vidner har hørt fem skud, og en person med indvandrerbaggrund er blevet ramt i ballen, men er uden for livsfare.

Det var to hjelmklædte mænd på motorcykel, der kl. 12.40 affyrede fem-syv skud mod en ung mand med indvandrerbaggund, der sad i sin bil i Gartnergade på Nørrebro. Han blev ramt i den ene balle af strejfskud, men er uden for livsfare.

I følge den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi har den unge mand fortalt, at han var på vej ned efter smøger.

En rød motorcykel med to personer er set forlade stedet. Motorcyklen er hollandsk indregistreret . Vidner har netop fortalt, at en sådan motorcykel er set på motorvejen ved Ringsted.

Et andet vidne har set en rød motorcykel med to personer i sort tøj og med sorte hjelme køre ad Bülowsvej mod Gl. Kongevej.

Episoden er den tredie i løbet af den seneste uge, der kan have forbindelse til den igangværende bandekrig.

Så sent som i onsdags blev en 29-årig mand skudt ned i Blågaardsgade, da han kom gående med sin familie på gade. Også her var der en rød motorcykel involveret, dog ikke af samme mærke.

Torsdag aften blev en håndgranat kastet ind blandt gæsterne på Restaurant Nemoland på Christiania. Her blev fire tilfældige unge kvæstet, heraf en alvorligt.

Bt.dk. følger sagen, og opdaterer løbende....