BT TV: Løsladt Erik: Jeg var jo bare Annis handyman

Forrige knap 01|02 Næse knap

Fredag ankom en smilende Erik Damgaard til retten i Odense. Han blev senere løsladt, mens en grædende Anni Fønsby blev varetægtsfængslet i tre uger, sigtet for rufferi for 7,9 mio. kr.

Erik Damgaard er blevet løsladt, fordi politiet ikke mener, der er grundlag for at fængsle ham. Han er dog fortsat sigtet for medvirken til bordelvirksomhed.

Erik er sigtet at have rådgivet sin kone Anni og en 37-årige kvinde med bl.a. at holde møder med advokater og revisorer. Desuden skal han have rådgivet omkring tvangsautionen af bordellet i Hasselager, samt hjulpet til med inventar, opsætning af pengeskabe og istandsætning af diverse bordeller.

Umiddelbart efter løsladelsen talte Erik Damgaard til pressen.

- Jeg har været som enhver anden mand ville være. Hvis hun har spurgt, om jeg har gidet at smøre en dør, så har jeg gjort det.

Hun arbejder meget med hjemmesider, og hendes arbejdsplads er foran computeren, hvor hun lægger foto ind og styrer indholdet og programmeringen osv.
Jeg har aldrig købt noget til nogen af stederne, jeg har aldrig rådgivet dem, siger Erik Damgaard.

Om anholdelsen siger Erik:

- Det har været en meget ubehagelig oplevelse, det er jo nyt for mig. Det er godt 24 timer siden, jeg gik rundt og smilede og var en fri mand, så jeg har ikke lige konklusionen.

På spørgsmålet om han føler sig ført bag lyset af sin kone, siger Erik:

- Jeg kender jo ikke indholdet. Jeg er jo ikke en del af det. Jeg håber, de kommer til bunds i det, så de kan se, at jeg ikke har haft noget med det at gøre.

- Jeg har bedt hende om at lade vær. Jeg har bedt hende om at droppe bordellerne. Det var hun også på vej til med mere og mere hjemmearbejde.

- Jeg kan jo se på hjemmesiderne, at det er et bordel. Hun havde sin del af administrationen på bordellerne. Det var bl.a. hjemmesiderne.

LÆS OGSÅSE BILLEDERNE: Annis bordeller og luksuspiger
Alle kender Anni i miljøet - hun er en barsk bordel-mutter
Anni og Erik vader i skandaler

LÆS MERE NEDENFORb>

Anni Fønsby er i stedet blevet varetægtsfængslet i tre uger. Det sker af hensyn til, at hun på fri fod kan forhindre en efterforskning i sagen.

Hun er sigtet for at have drevet bordelvirksomhed for i alt 7, 9 mio. kr. Udover rufferi på de samme bordeller som den 37-årige kvinde, som tidligere fredag blev varetægtsfængslet, er Anni også sigtet for at have drevet rufferi på en adresse på Østerbro i København med en fortjeneste på 3.712.500 kr.

Anni var tavs og nægtede at sige noget i retten. Det havde hun aftalt med sin advokat. Han var dog forhindret i at være til stede, og det var derfor en anden advokat, som bistod Anni i retten. Advokaten oplyste, at Anni nægter sig skyldig i sigtelsen.

LÆS OGSÅSE BILLEDERNE: Annis bordeller og luksuspiger
Alle kender Anni i miljøet - hun er en barsk bordel-mutter
Anni og Erik vader i skandaler

Anni Fønsby har tidligere fået en betinget dom på et år for rufferi. Under grundlovsforhøret kom det desuden frem, at sagen er blevet efterforsket siden efteråret, bl.a. ved aflytning af Annis telefonsamtaler.

Annis forsvarer Finn Bachmann gav udtryk for, at Anni og Erik havde arrangeret bordellerne på baggrund af et råd fra en advokat. Advokaten skulle have rådet dem til at indføre klubmedlemsskab med betaling, for således at gøre forretningen lovlig.

Anni ankom mørkhåret og solbrun til retten i en sort kjole. I følge bt.dks medarbejder på stedet virkede hun en smule trykket af situationen. Hun græd i retssalen.

Erik var derimod smilende og afslappet, da han ankom til retten i en hvid krøllet skjorte, blå cowboybukser og lysebrune skinsko.

Mand og kvinde fængslet
I forvejen er en 37-årig kvinde blevet varetægtsfængslet i tre uger for rufferi for 4,2 mio. kr.

Den 37-årige kvinde er sigtet for rufferi for minimum 4,278 mio. kr, ved, i samarbejde med Anni Fønsby, at have drevet forretning på diverse bordeller. De to kvinder skulle bl.a. have stået for bordellernes planlægning, herunder vagtskemaer og bordellernes hjemmesider.

Det drejer sig bl.a. om et bordel i Odense, hvor de ifølge anklager skulle have tjent 2,139 mio. kr., det samme beløb på en bordeladresse i Ringsted.

Desuden er kvinden sammen med Anni Fønsby sigtet for at have drevet rufferi i Hasselager ved Århus, og på adresser i Vejle, Åbenrå, Randers og Kolding. De konkrete indtægter for disse steder er endnu ikke blevet opgjort. Det kan vise sig at løbe op i endnu flere millioner end det beløb, som hidtil er kommet frem.

LÆS OGSÅSE BILLEDERNE: Annis bordeller og luksuspiger
Alle kender Anni i miljøet - hun er en barsk bordel-mutter
Anni og Erik vader i skandaler

Ligeledes er den 38-årige Henrik Nielsen blevet varetægtsfængslet i tre uger. Manden nægter sig skyldig.

- Det er dybt godnat, jeg er fuldstændig uskyldig, siger han til bt.dks udsendte medarbejder. Om Anni siger Henrik Nielsen:
- Hun var jo igang med sine ting i det miljø, længe før hun kom ind i mit liv.

Henrik Nielsen er fra Århus og er i forvejen kendt af politiet. Han har netop blevet frikendt i en sag for vold, hvor han sad varetægtsfængslet i 12 måneder.
Derfor kører han i øjeblikket en erstatningssag, for at få penge tilbage.

Fordi Erik og Anni blev anholdt kl. 13.25 torsdag, var Erik i første omgang kun i retten for at få sigtelsen læst op. Pga. 24 timers reglen, som kræver grundlovsforhør indenfor 24 timer, var Eriks grundlovsforhør dog først senere, da Anni også skulle have læst sin sigtelse op indenfor de 24 timer.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: