Brutalt overfald: Dansker hårdt kvæstet i Kroatien

En 20-årig dansk mand er indlagt med alvorlige kvæstelser i hovedet efter et voldsomt overfald i Zagreb i Kroatien

Det skriver den kroatiske netavis dalje.com.

Tre 20-årige danske mænd blev tidligt onsdag morgen overfaldet af fem ukendte gerningsmænd, efter de tidligere på aftenen havde været i skænderi.

Indlagt på hospitalet
I første omgang gik de to grupper dog hver til sit, men stødte så ind i hinanden to timer senere på en sporvognsstation i det centrale Zagreb.

Her blev de overfaldet, og to af de danske mænd slap uskadt fra det, mens den tredje er indlagt på hospitalet med en brækket tommelfinger og svære kvæstelser i hovedet.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter over for bt.dk, at overfaldet har fundet sted.

- Udenrigsministeriet er bekendt med episoden. De tre danskere har forladt Zagreb, siger vagthavende i Udenrigsministeriets Borgerservice.

Motivet til overfaldet er endnu ikke kendt, men kroatisk politi er på jagt efter overfaldsmændene.

Har du oplysninger i sagen? Så skriv til 1929@bt.dk

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her