Brud tævede svigermor under bryllupsfest

En 57-årig kvinde fra Store Heddinge glemmer formentlig aldrig sønnens bryllup. Hun ville nemlig gribe ind, da det nygifte par røg i totterne på hinanden under fredagens bryllupsfest i Bursø & Omegns Borgerlaugs hus i Maribo på Lolland. Det skriver folketidende.dk.

Den 23-årige brud fra Rødby blev så rasende over svigermors indblanding, at sidstnævnte fik seks-syv knytnæveslag i ansigtet. Ifølge politiet brugte bruden også sin mobiltelefon til at slå med.

Svigermor fik skader på næseryg og kindben, rifter på bryst og overarme, en forstuvet tommeltot, knust sine briller og måtte derfor forlade bryllupsfesten til fordel for en tur på skadestuen.

BNB

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her