Nu er Ramsdals ferie slut

Brorson-præst skal afhøres

Ramsdall

Præst Per Ramsdal skal afhøres af politiet (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

Præst Per Ramsdal, som B.T. afslørede hjalp med et skjule illegale flygtninge, kan forvente at blive indkaldt til afhøring af politiet.

Det siger politikommisær, Lars Jacobsen fra Københavns Politi.

- Vi har en efterforskning kørende, som har ligget lidt stille på grund af ferie. Men Per Ramsdal skal indkaldes til afhøring på baggrund af de oplysninger, som vi har, forklarer han.

Præst Per Ramsdal har været på tvungen ferie i de sidste tre uger, men nu hvor han er tilbage kan politiet uden problemer afhøre ham.

- Vi har en række ting at forholde ham. Jeg kan ikke komme ind på detaljer, men det drejer sig naturligvis om hans rolle i den her sag, siger Lars Jacobsen.

SE BT TV:

Afsløring: Brorson-præst bryder loven

Dokumentation: Her er samtalen med Ramsdal

Per Ramsdal blev for alvor kendt, da han åbnede Brorsons Kirke for illegale irakiske flygtninge, som ellers stod til at blive hjemsendt.

For cirka tre uger siden ringede en journalist fra B.T. til Per Ramsdal og udgav sig for at ville hjælpe med at skjule illegale flygtninge fra Brorsons Kirke.

Per Ramsdal indrømmer på en optagelse af samtalen at have lovet at skaffe adresser og at han allerede har fundet adresser, som skal fungere som skjulested for flygtningene.

Han blev herefter sendt på tre ugers tvungen ferie og er netop vendt tilbage som præst i Brorsons Kirke.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: