Bronzeskulptur stjålet i Helsingør

En bronzeskulptur af kunstneren Helge Holmskov er blevet stjålet foran en skole i Helsingør.

Siden 1964 har elever, lærere og andre, der har deres gang på Skolen ved Gurrevej, kunnet nyde synet af Helge Holmskovs bronzeskulptur "Dreng og Pige". Men det er slut nu.

Ifølge Helsingør Dagblad er tyveknægte i nattens mulm og mørke stukket af med den tunge skulptur.

- Skulpturen er af bronze og meget tung. Den står på en stor granitblok, og da dens fæste skulle forstærkes i foråret, måtte der tre mand til at løfte den, fortæller skoleinspektør Jette Voller til Helsingør Dagblad.

Derfor er der på skolen opstået en mistanke om, at der må være brugt en kran under tyveriet.

- Vi er ikke helt sikre på, hvornår tyveriet præcist er sket, vi ved bare, at skulpturen er stjålet i løbet af natten til tirsdag, siger skoleinspektøren.

Tyveriet er meldt til politiet, der endnu ikke har spor af hverken skulptur eller tyvene.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: