Mandag aften var Nørrebrogade i København lukket flere timer, da Københavns brandvæsen rykkede talstærkt ud efter en melding om røg fra en bygning.

Det betød, at trafikken i gaden i flere timer var spærret i begge retninger ud for Nørrebrogade nummer 216. Nu er der dog igen åbnet op for trafik, skriver Københavns Politi på twitter.

Ifølge BTs oplysninger skyldtes det røgudvikling i shawarma-baren Boy's. Baren har en ovn, hvori der bliver lavet grillkyllinger, og det formodes, at der er kommet gløder op i ovnens udsugning, som har givet en røgudvikling, men ikke en decideret brand. Der er ingen tilskadekomne.

Der var ingen synlige flammer at se, men en tydelig røglugt i området. Brandvæsenet inspicerede bygningen fra en stigevognen og forsøgte at skære hul i taget for at nå ind til gløderne, som lå et sted i tagkonstruktionen og 'ulmede'.