Ild i en frituregryde var mandag aften skyld i en større brand på Skuldelev Kro i Hornsherred i Nordsjælland.

Branden udviklede på et tidspunkt farlig røg, og politiet rådede folk i nærområdet til at søge indendørs.

Se flere billeder hos localeyes.dk

Beredskabsmeldingen blev ophævet i løbet af natten, og folk kan nu igen roligt være udendørs.

Tirsdag morgen er brandvæsenet i fuld gang med efterslukningen.

En del af Skulderlev Kro bliver i øjeblikket brugt af Røde Kors til at indkvartere asylansøgere, og den bygning er blevet evakueret. Omkring 70 mennesker blev evakueret under branden.

Ilden opstod mandag aften i en frituregryde i kroens køkken, men bredte sig hurtigt i hele køkkenet og i krostuen.

Efter kort tid var hele kroen overtændt, oplyser politiet.

BNB