- Vi får en melding om brand i et hus på Gartnervænget i Hasselager klokken 07.58 her til morgen. Da vi kommer derud, kan vi desværre konstatere, at husets beboer, en 39-årig mand, er afgået ved døden, fortæller Hans Frederiksen, vagtchef hos Fyns Politi.

Manden boede alene i huset. Han blev fundet i et rum i huset, hvor han havde en del fiskeakvarier.

- Når man har akvarier, så er der jo også en del pumper og lamper. Vores umiddelbare teori er, at der er sket en kortslutning i det. Men det er vores teknikere lige nu ved at undersøge, siger han og fortæller, at der ikke er noget, der tyder på, at der er sket noget kriminelt.

Mandens pårørende er underrettet.