Omkring klokken 01:30 natten til fredag opstod der brand i en etageejendom på Lyngvej i Lyngby. Det oplyser Nordsjællands Politi.

»En beboer opdager, at der er meget røg i opgangen og går i gang med at få tømt lejlighederne. Det får han gjort, og det viser sig siden, at der på ukendt vis er opstået brand i et ulåst kælderrum,« siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Ole Hestbæk.

En person kom på skadestuen, men så vidt vagtchefen er orienteret, var der ikke tale om noget alvorligt.

Alle beboerne er vendt tilbage til deres lejligheder, og der skal nu gennemføres tekniske undersøgelser af brandårsagen.

BNB