Det fortæller politikommissær Henrik Andersen, Københavns Politi.
- Ingen af de tre bordeller har været lukket. De har efterfølgende kørt videre, siger Henrik Andersen om de to bordeller i København og et i Aarhus, som den 33-årige kvinde menes at have stået bag.
Den 33-årige BF blev anholdt i begyndelsen af december 2011 og sigtet for storstilet bordeldrift, der via ikke mindre end 75 prostituerede skal have indbragt hende i omegnen af 25 mio. kr. siden 2005.
Bordelmutter var stor-kunde hos Ekstra Bladet
Sex-salget er blandt andet sket via bordellernes egne hjemmesider samt annoncer i Ekstra Bladet, hvor de tre bordeller siden i hvert fald 2006 har reklameret, viser en gennemgang som Fagbladet 3F har foretaget. Noget, der ifølge beregninger kan have indbragt bladet i omegnen af 3 mio. kr.
Heller ikke i Ekstra Bladet - der dagligt scorer mindst 1.500 kr. på de tre bordeller - har den store politiaktion i december haft nogen effekt. Også her er annonceringen for bordellerne ufortrødent fortsat.
Om den fortsatte drift er lovlig, når politiet nu har anholdt en person, som er sigtet for rufferi for 25 mio. kr. de samme tre steder, vil Henrik Andersen ikke udtale sig om. Generelt siger han dog:
- Hvis der nu pludselig ikke er bagmandsvirksomhed, men at pigerne lige pludselig alle indgår i et lille anpartsselskab og betaler moms og Skat, så er det jo ikke ulovligt at drive bordel, siger Henrik Andersen.
Bordel til uni-piger: Sælg sex hos os
Den 33-årige kvinde nægter sig skyldig og blev varetægtsfængslet af hensyn til efterforskningen. Sigtet blev også den 33-åriges ægtefælle og et andet familiemedlem. Siden er sagen eksploderet.
- Der er nu sigtet i omegnen af 20 telefondamer også. Vi mener, at de har haft en afgørende rolle i driften, siger Henrik Andersen.
Den formodede bagmand er i dag atter på fri fod.
- Vi er næsten færdig med efterforskningen, så der er ikke længere nogen påvirkningsrisiko. Så har vi ikke nogen grund til at bede om, at hun fortsat skal sidde varetægtsfængslet, siger Henrik Andersen.






















