Bombetrussel under Batman-film i Haderslev

Biografen Kosmorama blev lørdag aften evakueret efter bombetrussel.

En bombetrussel mod biografen Kosmorama i Haderslev fik lørdag aften politiet til at evakuere salen.

Biografen viste The Dark Night Rises, den seneste Batman-film i serien. Forestillingen havde været i gang i 20 minutter, da politiet evakuerede biografen og afspærrede området omkring den, efter at en person havde ringet og fortalt, at en bombe ville sprænge om ni minutter.

Ifølge politiet er der blevet fundet en mistænkelig genstand - en kasse på størrelse med en skotøjsæske. Da politiet åbnede kassen, fandt de to mursten.

For alligevel at være på den sikre side, har politiet tilkaldt bombehunde og hærens ammunitionsryddere, som vil være fremme ved biografen inden midnat.

Det er blot to uger siden, at en mand under Batman-præmieren i Colorado i USA dræbte 12 mennesker og sårede 58.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her