Bornholms Politi har anholdt en mand, der lørdag indtelefonerede en bombetrussel. Politiet har nu mørkelagt sagen. Det skriver netavisen bornholm.nu.

Politikommissær Peter Jørgensen vil kun oplyse, at manden indtelefonerede en bombetrussel til Københavns Politi.

- Manden bor her på øen, og vi har derfor anholdt ham. Han fremstilles i grundlovsforhør søndag formiddag, siger Peter Jørgensen til netavisen.

Hvad bombetruslen handler om, ønsker Peter Jørgensen ikke at oplyse forud for grundlovsforhøret.

BNB