Tre mistede livet forrige nytår efter at have købt bomber hos en mand, der nu skal et halvt år i fængsel.

Aalborg: En 30-årig mand fra Hobro har fået seks måneders fængsel for uagtsomt manddrab, fordi han solgte ulovlige krysantemumbomber forrige nytårsaften. Det endte med at koste tre personer livet.

En anden tiltalt i sagen får 20 dages betinget fængsel.

Det bestemmer Retten i Aalborg tirsdag ifølge TV2 Nord.

Begge mænd nægtede sig skyldige.

/ritzau/