Er nu totalt blacklistet i sin tidligere klub

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den tidligere Hells Angels-rocker Brian Sandberg er blevet optaget hos rivalerne i Bandidos. Det skriver Ekstrabladet.dk.

Ifølge avisen har skiftet være undervejs en uges tid. Samtidig med indmeldelsen i Bandidos har Hells Angels ændret Sandbergs status, så han nu er sortlistet i sin tidligere klub.

Skiftet har samtidig fået forhandlingerne mellem de to rocker-grupper til at bryde sammen, skriver avisen. De to grupper har blandt andet forhandlet om, hvor de må have deres klubhuse. Ikke mindst på Amager, hvor Bandidos og HA tidligere på året havde en større konflik.



Brian Sandberg forlod Hells Angels i august. Dengang lød det, at han havde forladt HA med velsignelse fra de øvrige medlemmer

- Jeg kan bekræfte, at Brian Sandberg er trådt ud af HA efter eget ønske. Det har vi efterkommet, lød det dengang fra Kim ’Horn’ Jensen Ha’s inderkreds.

Han ville ikke kommentere yderligere på Sandbergs exit, men senere kom det frem, at familiemæssige og personlige årsager var årsagen til Sandbergs beslutning.

Og i sidste måned stod Brian Sandberg så frem i Ekstrabladet og sagde:

- Det er på grund af min 13-årige søn. Det har haft mange omkostninger for ham, at jeg har siddet varetægtsfængslet, og med udsigten til livstidsfængsel måtte det stoppe. Han har desuden set på, at jeg er forsøgt skudt tre gange. Han blev ved med at læse om sin far. Det gik mig rigtigt meget på, at det påvirkede ham så meget, sagde han.

- Det værste mareridt var for mig, at om tre-fire år ville min søn måske ende i fængsel sammen med mig. Det er den værste tanke.

Tidligere lød det også, at Sandberg have forladt Hells Angels i såkaldt 'left'. Det betyder, at han er fredet i HA-miljøet. Den status er nu ændret, således at han direkte er sortlistet i HA, skriver ekstrabladet.dk.