Mystisk kuffert skabte frygt i aftes i det indre København.

  • VIDEO: Bombealarm i København

    ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det var heldigvis kun en tom alu-kuffert - og ikke en bombe.

    Et fund af en mystisk udseende kuffert ud for Peter Asschenfeldts domicil i Ny Adelgade i det indre København skabte i aftes frygt i flere timer.

    Selv om der ikke var indtelefoneret en bombetrussel valgte politiet ikke at tage nogen chancer.

    Flere hundrede spisende gæster måtte i hast forlade deres udvalgte restauranter og lade sig evakuere til koldere omgivelser, og politiet foretog store afspærringer omkring den lille gade nær Kongens Nytorv. Derudover blev beboerne underrettet.

    Samtidig blev politiets tekniske afdeling og bomberobotten Rullemarie tilkaldt fra Farum Kaserne, og udrykningskøretøjer fra både politiet og Københavns Brandvæsen blev holdt i beredskab.

    Bomberobotten blev kørt ind i gaden, hvor den i første omgang tog nogle røntgenbilleder af den lille kuffert, og de blev nøje studeret i bombevognen, inden man kunne ånde lettede op.

    Rullemaries indsats blev et rent tilløbsstykke, og mange mennesker tog opstilling på Kongens Nytorv, hvor de i den kolde aften talte om, at verden bliver mere og mere uhyggelig.

    Flere udenlandske turister troede, at de var vidner til en optagelse af en aktion-film, men indtil myndighederne kunne drage en lettelsens suk, var det absolut alvor.