Afsløret: Belgisk boksetræner er ikke i tvivl. Den fængslede bombemand er 24 år gammel og fra Tjetjenien.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Boksetræner Albert Syben kender den anholdte bombemand, der sidder varetægtsfængslet i København. Det oplyser han til B.T.

Syben er boksetræner i den belgiske by Liege, hvor han har trænet den formodede bombemand fra Hotel Jørgensen.

- Ja, det er ham. Det er L.D., siger Albert Syben i træningslokalet, der emmer af sved.

Han har selv arbejdet flere år som belgisk politiinspektør og står nu med de frigivne billeder fra Københavns Politi i hånden.

Albert Syben er ikke i tvivl. Det er hans 24 år gamle bokse-elev, der stammer fra Tjetjenien, men har bokset i Boxing Club Cocktail i fem år.

Da Albert Syben hører, at L.D. er fængslet for at stå bag en eksplosion i Danmark, lyder han umiddelbare kommentar:

- Det undrer mig ikke.

Politiet har fået oplysningerne

B.T. har foreløbig valgt ikke at offentliggøre L.D.s navn, men gav straks oplysningerne videre til Københavns Politi.

De har nemlig siden fredagens anholdelse af den formodede bombemand været i total vildrede over, hvem manden er.

Politiinspektør Svend Foldager, der leder efterforskningen, kommenterer B.T.s oplysninger således:

- Det løser et stort problem for mig, hvis I har ret.

Foldager hæfter sig selvfølgelig ved, at både manden i hans celle og Sybens tidligere bokser begge blot har et ben og en markant brækket næse, men er lettere skeptisk omkring, at L.D. taler så godt fransk, som han gør overfor politiet, hvis han er indfødt tjetjener.

- Men det er meget interessante oplysninger, konkluderede Foldager til B.T. kl. 22.30 i aftes.

Han kaldte efterfølgende flere kolleger på arbejde, så de natten igennem kunne gå i dybden med B.T.s oplysninger.

Boksetræner Albert Syben siger til B.T.s mand i Liege, at L.D. angiveligt skulle have læst arkitektur.

- Han manglede ikke intelligens, fastlår belgieren, der tirsdag fik fat i L.D.s kæreste.

- Hun siger, at han tog til Luxembourg i sidste uge, men hun kan ikke komme i kontakt med ham nu. Han rejste også meget mellem Belgien og Tjetjenien.

Køb B.T. onsdag og læs mere:
Se den et-benede boksers rekordliste
Sådan gravede vi historien frem
Læs mere om Sybens tidligere bokseelev