____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Når ægtemænd tæver konen, røvere tømmer kassen, og knytnæverne flyver i nattelivet, er det ikke længere nogen selvfølge, at politiet rykker ud med blå blink og håndjern.
Efterhånden er buen hos ordensmagten nemlig spændt så hårdt, at selv alvorlige sager om såkaldt personfarlig kriminalitet nedprioriteres, når kræfterne skal fordeles i det daglige arbejde. Det fortæller frustrerede betjente på stationer landet over til BT.
Flere beretter om en hverdag, hvor desperate anmodninger om udrykning til blandt andet vold og røverier ofte afvises eller lægges nederst i bunken, hvis blot den mest akutte fare synes at være drevet over. Er gerningsmanden eksempelvis flygtet, må ofrene vente timer på hjælp eller selv komme til politiet – og ofte først dagen efter. Og selv når det sker, er de ikke garanteret saglig hjælp, lyder det.
I vindueskarmen
- Tingene hænger ganske enkelt ikke sammen længere. Det begyndte at skride efter politireformen, og siden foråret er buen knækket helt. Som det er nu, bliver der kun sendt patruljer ud, når det står klart, at det er absolut nødvendigt. Har man eksempelvis en voldssag, hvor gerningsmanden er løbet, og offeret selv kan udpege ham senere, så siger man, at den løber ingen steder, og så bliver den skubbet hen i vindueskarmen så man kan fokusere på noget mere presserende. Men i vindueskarmen, er der heller ikke nogen til at tage sig af den, og så ligger den bare der i evigheder. Det er ikke forsvarligt længere, siger Jens Jørgen Møller Nielsen, der er formand for betjentene i Nordjyllands Politikreds.
Han fortæller, at han og kollegerne i frustration for nylig efterlyste en nedre smertegrænse for indsatsen hos ledelsen uden at få et svar. I stedet blev der ifølge Jens Jørgen Møller Nielsen kort efter udsendt et fortroligt internt notat, som dikterede endnu flere nedskæringer. I resten af 2014 og hele 2015 vil ledige stillinger som hovedregel ikke blive genbesat, og det vil nødvendiggøre en endnu mere skarp prioritering, lyder det ifølge den nordjyske politiformand i notatet.
Meldingen er den samme fra betjente i hovedparten af landets andre politikredse. Mange frygter, at fravalget af udrykning en dag vil komme til at koste liv. De færreste ønsker dog at stå frem med navn af hensyn til deres fremtidige karriere i politiet.
- Det kan godt være svært at se sig selv i spejlet, når man kommer hjem fra en vagt, hvor vi har sagt nej til rigtig mange. Folk ringer jo kun til politiet, når de virkelig føler, at de har brug for hjælp, siger en betjent ved vagtcentralen i København, som ikke ønsker sit navn i avisen.
’Ikke tid til mere’
I landets næststørste by, Aarhus, har patruljebetjentenes tillidsmand Dan Søberg oplevet et markant skred i serviceniveauet, siden han begyndte hos politiet for 15 år siden.
- Når du bliver sendt ud til en sag og ved, at der allerede er fire mere, der venter på dig, så koster det altså den sidste service, som borgerne forventer, og som vi rigtig gerne vil yde som politifolk. Den er der bare ikke tid til mere. Det kan godt være frustrerende, siger han.
Hos betjentenes fagforening Politiforbundet kalder formand Claus Oxfeldt situationen uholdbar. Han mener, at flere politifolk er det eneste, der kan løse problemerne. Indtil de eventuelt kommer, opfordrer han sine medlemmer til at behandle få sager grundigt i stedet for mange sager overfladisk.
- Med de ressourcer, vi har til rådighed i dag, er det fristende bare at skøjte hen over det hele for at komme gennem alle sagerne. Men det er der ikke flere sager, der bliver opklaret af. Det er skræmmende, at det skal være sådan, siger han.
Enkeltsituationer
Københavns Politi er en af de kredse, der udsættes for kritik fra flere sider. Her mener politiinspektør ved beredskabet Peter Dahl dog, at politiet generelt leverer god service. Nogle gange kunne den dog være endnu bedre, medgiver han.
- Der vil altid opstå enkeltsituationer, hvor en borger eller kollega synes, at vi kunne have gjort det bedre. Det er også rigtigt nogle gange. Men vi er nødt til at håndtere sagerne i prioriteret rækkefølge, og når vi har travlt, kan det betyde, at det tager længere tid end ellers at komme frem, hvis der ikke er alvorlig fare for mennesker, siger han.
