Berygtede forbrydere fængslet for manddrab

  • Berygtede forbrydere fængslet for manddrab - 1

    Peter Lundin. Idømt livsvarigt fængsel i 2001. Arkivfoto: Annett Bruhn Se stort billede

  • Berygtede forbrydere fængslet for manddrab - 2

    Elisabeth Wæver. Idømt livsvarigt fængsel for mordbrand i 1997. Arkivfoto: Bent Midstrup Se stort billede

Forrige knap 01|02 Næse knap

Retslægerådet anbefalede, at Peter Lundin blev idømt forvaring, men statsadvokaten overbeviste nævningene om, at han skulle have livsvarigt fængsel.

Steffen Kristensen bliver den anden morder i nyere tid, der idømmes forvaring, såfremt domsmandsretten følger anklageren i Ringsted.

I 2003 blev den psykopatiske barnemorder Heine Nielsen dømt til forvaring, efter at han havde slået to af sine egne nyfødte børn ihjel. Denne sjældne straf var også på tale i sagen mod Peter Lundin, hvor Retslægerådet anbefalede forvaring på ubestemt tid.

Det lykkedes imidlertid statsadvokat Erik Merlung at overbevise nævningene om, at livsvarigt fængsel var en mere sikker foranstaltning, ud fra den betragtning, at livsvarigt fængsel også er på ubestemt tid og i princippet til døden - men i gennemsnit afsoner livstidsfanger knap 17 års fængsel, før de løslades. En del sidder dog meget længere.

»Løsladelse fra forvaring afhænger meget af lægernes erklæringer om forbryderens farlighed.

Læger er udmærkede mennesker, men de skal ikke nødvendigvis have så stor indflydelse på retssikkerheden.

Jeg mener, at dommen på livsvarigt fængsel giver samfundet endnu bedre sikkerhed for, at der er hånd i hanke med, hvad der skal ske med Peter Lundin, når han engang kommer på fri fod.

Men det sker først om mange, mange år,« sagde statsadvokaten i sin begrundelse.

Inden for de seneste 10 år er 16 mænd og tre kvinder blevet idømt livsvarigt fængsel for nogle af de groveste forbrydelser herhjemme. Her er et udpluk:

2003: Rasmus Jensen dømmes for drabet på sin 78-årige tidligere dagplejemor samt en række andre forhold, herunder vold og sexovergreb mod fire andre kvinder i Frederikshavn.

2003: Bente Gurli Kristensen fik i Aalborg fængsel på livstid for at have dræbt sin tidligere svigersøn i 2002, og for 10 år tidligere at have medvirket til drabet på sin daværende mand i Biersted.

2001: Højesteret hæver straffen fra 16 års fængsel til livstid for Helle Sara Peters fra Odense, der blev dømt for have dræbt sin mand, som blev gravet ned i hendes baghave, og for at have deltaget i rovmordet på en 82-årig mand, der fik halsen skåret over.

2001: Inderen Sanjay Sharma blev idømt livsvarigt fængsel for dobbeltdrabet på sin grønlandske hustru, Carla Clasen, og hendes toårige datter Natuk. De blev myrdet og gravet ned ved et lejet sommerhus på Fanø.

2001: Peter Lundin idømmes livsvarigt fængsel for drabene på Marianne Pedersen og hendes to sønner Brian og Dennis.

2000: Lars Lee Leif Anborg-Nielsen dømmes livsvarigt fængsel for at have dræbt og derefter sexmisbrugt den 10-årige Susan Rasch Ipsen i Tranumparken i Brøndby Strand.

1999: Pavel Przenioslo får livsvarigt fængsel. Den 22-årige mand dræbte sin ven i et opgør om udbyttet fra et røveri. Derefter skød han vennens gravide kæreste og hendes far for at slippe af med vidnerne. Kvinden overlevede som ved et mirakel, men blev stærkt handicappet.

1999: Chris Riise Bundgaard får livsvarigt fængsel for tre drab i narkomiljøet i Farum og København. To af drabene var blevet henlagt som narkodødsfald, indtil han meldte sig selv.

1998: Den 39-årige Hells Angels-rocker Vagn Smidt får livsvarigt fængsel for drab og tre drabsforsøg på medlemmer af Bandidos. Han åbnede ild mod sine rivaler ud for en restaurant i Liseleje under rockerkrigen.

1998: Hells Angels-rockeren Jørgen »Fehår« Nielsen får livsvarigt fængsel for medvirken til drab og fem drabsforsøg i forbindelse med nedskydningen af Bandidos-medlemmet Uffe Larsen ved lufthavnen i Kastrup i 96.

1998: Bandidos-prøvemedlemmet Niels Poulsen får livsvarigt fængsel for at have affyret en panserværnsraket ind i klubhuset hos Hells Angels i København midt under den årlige Vikinge-fest. To blev dræbt og 18 såret.

1997: Højesteret idømte børnelæge Elisabeth Wæver livsvarigt fængsel som den første kvinde i 50 år for på Bornholm at have sat ild på sin elskers hjem, så hans 42-årige hustru og to drenge på fire og syv år omkom.

1993: Jens Hammershøi Vittrup idømmes livsvarigt fængsel for at have voldtaget og dræbt den 22-årige medicinstuderende Betina Jørgensen Kjær i Odense. am

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: