I den kolde luft, hvor solens stærke stråler ikke rigtig kan bryde igennem, står de alle sammen samlet. Jonathans familie og venner. Hans tætteste, moren, faren, søsteren og kæresten står længst fremme ved graven. Seks mand har lige sænket den kun 19-årige tømrerlærling ned i jorden.
En efter en kaster de med tårer i øjnene gule roser ned til deres ven, kæreste, søn eller bror. Flere af dem sender også et brev eller et stykke papir med. Da det bliver Jonathans bedstefars tur, taler han for sidste gang til sit afdøde barnebarn.
- Kære barnebarn, sagde den ældre mand, der tydeligt var påvirket af gråd i halsen. I sin hånd havde han fire smukke røde roser. De blev smidt ned i graven, en efter en, efter den person de repræsenterede.
- Denne her er for min kone, denne her er for dig og den her er fra mig, sagde bedstefaren blandt andet, inden han tydeligt påvirket forlod graven igen.
Flere unge mennesker, mange af dem med tatoveringer, sendte også en tanke og en blomst ned til deres kammerat. En flok unge mænd samledes om graven, efter at familien var kørt tilbage til Stengård Kirke, hvor ceremonien blev holdt, og hvor der også var gravøl for familien.
Fredag aften den 11. januar blev Jonathan Taboryski skudt og dræbt foran slagteren på Høje Gladsaxe Torv. Han blev ramt i skulderen, og af et skud, der borede sig gennem hovedet fra øre til øre. Angiveligt var interne konflikter mellem nogle af de mange grupperinger i området årsagen til drabet.
En 21-årig kammerat af Jonathan var også med under skudepisoden og blev ramt, men han er uden for livsfare. Politiet er endnu uden spor i sagen.
