Af Kim Thorsen, jv.
En voldsom brand har i godt en time raseret en beboelsesejendom på Skolebakken i den østlige del af Esbjerg by
Ilden blev opdaget kort før klokken 16.00 og det lokale brandværn var hurtigt på stedet. Ejendommen er blevet evakueret og alle mennesker er kommet ud.
Mange af beboerne har overværet slukningsarbejdet. De er i sagens natur bekymret for deres ejendele i den brandende bygning.
- Der hersker stor utilfredshed med den måde slukningsarbejdet er grebet an på, da brandfolkene i den første time kun har anvendt et enkelt slukningskøretøj og en stigevogn, siger jv.dk's journalist på stedet.
Kort efter klokken 17.00 styrtede en stor del af tagkonstruktionen samme.
- Der falder store bygningsdele med i de omkringliggende gader, men der er ikke fare for mennesker, da politiet har afspærret området, siger vores mand på stedet.