Bandeopgør kostede 16-årig livet

Bandeopgør kostede 16-årig livet - 1

Den 16-årige køres ind på Rigshospitalet. Genoplivningen var desværre forgæves. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

Der var formentlig tale om et bandeopgør, siger politiet om knivstikkeriet i Amager Bio, der kostede 16-årig livet. Politiet søger vidner.

Det var formentlig et bandeopgør som søndag kostede en 16-årig dreng livet. Han blev stukket ned under en koncert i Amager Bio lidt efter midnat lørdag og døde i formiddag af kvæstelserne.

Politiet løslod sidst på eftermiddagen den gruppe unge, som i første omgang blev anholdt efter knivstikkeriet. Fem af dem blev anholdt på Rigshospitalet, hvor drengen blev behandlet for syv knivstik, mens en sjette blev anholdt ved koncertstedet.

Ingen er foreløbig sigtet for knivstikkeriet, som skete få minutter før midnat under koncerten med orkestret Magic System fra Elfenbenskysten.

- Unge fra to grupper stødte sammen, men om motivet er hævn eller noget andet, kan vi endnu ikke sige. Vi søger stadigvæk vidner, der har oplysninger i sagen, siger efterforskningsleder Kenneth Vesth.

De første oplysninger gik på, at den dræbte var 17 år, men drengen var altså kun 16 år.

På Rigshospitalet var lægerne ude af stand til at redde den 16-årige, der blev erklæret død klokken 10.14.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: