I 2014 beslaglagde en særlig enhed under Bagmandspolitiet værdier fra kriminelle for i alt 106 millioner. Det er med til at begrænse kriminalitet, vurderer forsker.
Hvis Bagmandspolitiets særlige sporingsgruppe måler sit værd på værdien af de aktiver, enheden beslaglægger hvert år, kan efterforskningsmyndigheden roligt kalde sig selv en succes.
I hvert fald beslaglægger sporingsgruppen værdier fra kriminelle for historisk store summer, skriver Jyllands-Posten fredag.
Alene i 2014 blev der beslaglagt værdier fra kriminelle for i alt 106 millioner af enheden, der blev oprettet i 2007. Året inden var det 66,4 millioner kroner.
Enheden har til opgave at opspore og konfiskere værdier fra kriminelle bagmænd, inden de bliver dømt. Det sker i et forsøg på at undgå, at de kriminelle når at gemme værdier som biler, både og smykker af vejen, som de kan nyde godt af igen, når straffen er udstået.
»Kriminalitet skal ikke kunne betale sig. Vi skal ikke have en situation, hvor folk kan begå kriminalitet, tage nogle år i fængslet og bagefter komme ud til deres formuer. Derfor arbejder vi hårdt på at strippe de kriminelle økonomisk,« forklarer Michael Ejlerskov fra sporingsgruppen til Jyllands-Posten.
Andre værdier kan typisk være dyre designmøbler, kunst og ejendomme i ind- og udland.
Når det lykkedes enheden at beslaglægge værdier fra en mistænkt person, bliver de sat til salg og solgt, hvis personen bliver dømt. Pengene ryger direkte i statskassen, skriver Jyllands-Posten.
Og indsatsen har også en anden gevinst, påpeger Torben Tranæs, der er forskningsdirektør i Det Nationale Center for Velfærdsforskning, SFI. Han fortæller, at kriminelle typisk lader sig lokke af de økonomiske incitamenter, der er forbundet med den kriminelle gerning.
»Og initiativer som dette gør, at den forventede gevinst bliver mindre, og dermed bliver det mindre attraktivt at begå kriminaliteten,« siger han til Jyllands-Posten.
