Accepterer syv års fængsel

Bagger anker ikke sin dom

Stein Bagger

(Foto: Liselotte Sabroe) Se stort billede

Den svindeldømte Stein Bagger har besluttet ikke at anke sin dom på syv års fængsel.

Den svindeldømte erhvervsmand Stein Bagger, anker ikke den dom på syv års fængsel, som Retten i Lyngby idømte ham, skriver business.dk.

Dommeren i sagen bestemte, at strafferammen på otte år kunne hæves med halvdelen til 12 års fængsel, men Stein Bagger fik rabat på grund af sin hjælp med opklaringen af sagen.

Berlingske erfarer, at den tidligere IT Factory-direktør i samråd med sin advokat, Lars Kjeldsen, har besluttet ikke at anke sidste uges dom. Lars Kjeldsen bekræfter overfor bladet, at Stein Bagger ikke anker dommen, men ønsker ikke at kommentere beslutningen yderligere.

Dermed åbnes der op for nye spekulationer omkring Stein Bagger-dommen, der af en række eksperter er blevet kaldt "mild", fordi Stein Bagger fik en ganske betydelig rabat for sin medvirken under efterforskningen. Samtidig frygter mange, at Stein Bagger har påvirket retningen af politiets efterforskning. Det skulle, angiveligt, kunne være med til at forhindre, at politiet finder de omkring 200 millioner kroner, som man stadig leder efter ovenpå svindlen og det efterfølgende krak i IT Factory.

Stein Bagger producerede falske dokumenter, som gjorde det muligt for ham at malke banker og leasingselskaber for omkring 1,2 milliarder kroner via et sindrigt system af falske selskaber rundt om i verden.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: