Avis: Sigrids blod er i den sigtedes camping-vogn

Norsk politi har tilsyneladende fundet blodspor fra den 16-årige Sigrid i én af de sigtedes campingvogn.

Det skriver den norske avis VG.

Sigrid Giskegjerde Schjetne forsvandt natten til 5. august, da hun var på vej hjem fra en veninde. Hendes lig blev fundet en måned senere i et skovområde uden for Oslo.

Politiet har anholdt og sigtet to mænd i sagen. En 37-årig mand og hans 64-årige bekendte.

LÆS OGSÅ: Sigrid-sagen: Politiet kæmper mod uret

LÆS OGSÅ: Sigrid-sagen: Her er politiets hemmelige spor

Ifølge VG er det biologiske spor fra den unge pige i campingvognen et af de stærkeste beviser, politiet har mod de to mænd.

Det er stadig en gåde, hvordan den unge kvinde døde, og ikke mindst hvorfor. Lige nu går politiets teori tilsyneladende på, at den 37-årige drabssigtede har dræbt hende, pakket hende ind i plastic og dumpet hende på den skråning, hvor hun blev fundet. Senere skal han så have afsat små rester af hendes blod inde i campingvognen.

Det skriver i hvert fald VG, som mener at vide, at blodsporerne er blevet fundet af politiets teknikere.

Campingvognen stod inde i et industrilokale, hvor den 37-årige boede i et stykke tid før Sigrid forsvandt.

Efter at han og hans 64-årige ven blev pågrebet tirsdag 4. september, undersøgte politiet campingvognen grundigt. I den forbindelse brugte de blandt andet en specialtrænet hund.

VG skriver, at det nye biologisk bevis blev lagt frem i retten 20. september, og det fik tilsyneladende retten til at konkludere, at mistanken mod den 37-årig var bestyrket.

Politiet ønsker hverken at af- eller bekræfte avisens oplysninger.

- Vi ønsker ikke at kommentere fund, som er blevet gjort i sagen, da det kan være ødelæggende for efterforskningen, siger politiadvokat Cecilie Gulnes fra Oslo Politi til VG.

Hun har dog tidligere bekræftet over for avisen, at politiet har gjort konkrete fund i sagen efter, at de to sigtede blev varetægtsfængslet første gang.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her