En 22-årig dansker er ifølge den tyske avis Der Spiegel blevet anholdt i Tyskland, hvor han er mistænkt for at have deltaget i kidnapningen af en 52-årig egypter.

Manden, der angiveligt kommer fra Aarhus, har tidligere kæmpet i Syrien, skriver avisen.

Hans forsvarer hævder dog, at kidnapningen ikke er politisk motiveret, og at den således ikke har relation til mandens tidligere aktiviteter i Syrien.

Udenrigsministeriets Borgerservice har endnu ikke bekræftet sagen over for Berlingske Nyhedsbureau.

BNB