Politiet har tidligere bedt mediefolk fjerne sig fra et område udenfor Zoologisk Have, fordi en bombe muligvis skal sprænges. Politiet har også på et tidspunkt gjort klar til at foretage en sprængning ved Lars Hedegaards hjem på Pelargonievej. Denne sprængning er dog nu afblæst, oplyser politiet til bt.dk's folk på stedet.

I forbindelse med flugten har gerningsmændene, der har forsøgt at dræbe islamkritikeren Lars Hedegaard, muligvis også efterladt en bombe og under deres flugt gennem Zoologisk Have, hvor de blandt andet løb gennem flodheste-huset.

Der blev også affyret skud mod Lars Hedegaard, men det første skud gik forbi. Derefter forsøgte gerningsmanden at affyre endnu et skud, men pistolen gik i baglås, og det har muligvis reddet Hedegaards liv.

Hærens sprængningseksperter har været i området omkring Zoo i noget tid og tager ingen chancer med pakken, der skulle have været afleveret til Hedegaard, oplyser TV2 News.

Pakken er undersøgt for fingeraftryk. Lars Hedegaard befinder sig i en politibil i nærheden, og politiet søger at sikre sig spor både på ham og på pakken inden den sprænges.

Det vrimler med børnefamilier i Zoo pga åbningen af et nyt isbjørnehus.

Opdateres løbende ...