Attentat mod bladtegner først for retten i 2011

Mangel på store retslokaler i Århus er skyld i, at retssagen mod den 28-årige somalier, der ville dræbe Kurt Westergaard, først gennemføres til januar.

Retssagen mod den 28-årige somalier, der er tiltalt for drabsforsøg mod bladtegner Kurt Westergaard samt terrorisme, bliver først gennemført til januar.

Der var ellers reserveret en uge til retssagen i byretten i Århus i september, men det har vist sig, at det ikke er praktisk muligt.

Derved vil der komme til at gå mere end et år fra somalieren brød ind i Kurt Westergaards hjem nytårsdag og indtil han kommer for retten.

Anklageskriftet var klar den 9. juli, og der var reserveret en uge i en retssal i Århus.

Men det har vist sig umuligt at få reservationen af retslokalet til at passe med kalenderne for de tre dommere, seks nævninger og forsvarsadvokat Niels Christian Strauss.

- Byretten i Århus råder desværre ikke over et retslokale, der er stort nok til et nævningeting. Derfor må byretten låne af landsretten, der kun har to retslokaler i byen, siger Niels Christian Strauss.

På den baggrund kan sagen først gennemføres efter nytår, vurderer Niels Christian Strauss.

Ud over terrorisme, forsøg på at dræbe Kurt Westergaard med en økse og en kniv, er den 28-årige også tiltalt for at have forsøgt at dræbe en politimand uden for bladtegnerens hjem i Viby.

Manden kræves oveni fængselsstraf udvist af Danmark for bestandigt.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: