Byretten i Holstebro har kendt en 22-årig asylansøger skyldig i en sag om blufærdighedskrænkelse af en tiårig dreng.

Det skriver Dagbladet Holstebro.

Der var tale om et overgreb, da en 22-årig mand den 25. november 2015 tog en tiårig dreng på ballerne og tissemanden i bruserummet i Holstebro Badeland.

Derfor har byretten i Holstebro idømt den 22-årig mand 40 dages fængsel samt udvisning af Danmark og indrejseforbud i seks år. Samtidig valgte dommeren at tilkende den tiårig dreng 10.000 kroner i erstatning.

Den 22-årig mand har selv forklaret, at han forsøgte at hjælpe den tiårig dreng med at vaske sig, men den forklaring tror man således ikke på.

»Det er nærmest forrykt at tro, at man bare kan gå i gang med at vaske en anden person på kønsdelene. Det gælder uanset, hvilken kultur man kommer fra. Det, bør man vide, er krænkende,« lød fra anklageren Søren Kløvborg ifølge Dagbladet Holstebro.

Den 22-årige mand er Iraner og kom til Danmark i oktober 2015. Han har udbedt sig betænkningstid med henblik på at anke dommen, skriver Dagbladet Holstebro.