Anklager: Mor og søn lyver om drab

Han forlod ikke lejligheden den nat, Lisa Andersen blev kværket og begravet, har ekskærestens mor fortalt om sin søn. Den forklaring er komplet utroværdig, fastslår anklageren under sin afsluttende procedure i i sagen mod 49-årige JP, der er tiltalt for at myrde og begrave sin tidligere samleverske gennem 15 år, Lisa Andersen.

- Af de mange forklaringer, vi har hørt under sagen, kan man opstille sin egen skala over troværdighed. I den høje ende ligger ejendomsmægler, Lisas søster og bror og tandlægekollegaernes forklaringer. De afgivet på rolig sikker og sammenhængende måde. De var ikke skiftende eller afveg, siger anklager Christian Schrøder i sin procedure..

- I den anden ende af skalaen ligger tiltaltes og navnlig hans mor, M's forklaring. De er præget af at være skiftende, forbeholdne og i modstrid med det, man tidligere har forklaret til politiet - som også er indbyrdes modstridende, opsummerer anklageren.

Han hæfter sig ved, at Lisa Andersens eks-kæreste JP og hans mor først afgav enslydende forklaringer til politiet, efter at der på moderens computer var fundet et dokument, der i detaljer beskrev, hvad eks-kæresten og moderen havde foretaget sig på drabsdagen.

- Og det er ikke, fordi de fortæller sandheden, men fordi de sammen opbygger en historie.

Lisas elsker: Tiltalt havde nøgle til lejligheden

Og den mistanke har moderen siden bestyrket, da hun blev taget i - under et besøg i arresten hos sin søn - at forsøge at smugle et spørgsmål om begivenhederne på drabsdagen ind i fængslet, anfører Christian Schrøder.

'Kom du direkte over til F (sønnen, red.) og mig efter tandlægen d 22', stod der på M's arm den dag. Hun er siden idømt 10 dagbøder af 100 kr. for den handling.

'Hvis jeg ikke møder op på arbejde, så kig i baghaven'

- Allerede da forklaringen var overstået fra M, var jeg overbevist om, at det var ikke én, man kunne fæstne lid til. Til sidst kom detaljen om besøget i arresten også. M har skrevet et spørgsmål ned på sin arm, som hun åbenbart har fået afklaret, så hun kan forklare det rigtige, når hun kommer i retten. Derfor kan man ikke fæstne lid til det alibi, hun forsøger at give tiltalte for den 22. december om aftenen, fastslår Christian Schrøder.

Så stærke beviser har politiet

Sønnen JP nægter sig skyldig, og hans mor er til stede, mens anklageren procederer. Med jævne mellemrum - som hun også har gjort det under tidligere vidneforklaringer - fnyser hun, ryster på hovedet eller sukker dybt.

- Det er min opfattelse at tiltalte kan dømmes for drabet, for den usømmelige omgang med lig og naturligvis også tillægsforholdene (våben, red.). Jeg tror desværre aldrig, at vi får at vide, præcis hvad der er sket, men vi kan lægge til grund, at hun er kommet hjem efter arbejde, hun er blevet fundet i graven, og det er sket for tiltaltes hånd, og det er også tilstrækkeligt, siger anklager Christian Schrøder.

JP's forsvarer, Henrik Stagetorn, afviser anklagerens argumenter. Han mener, at sagen er baseret på 'hear say' fra Lisa Andersens venner, kollegaer og familie, der på stribe har fortalt, at Lisa frygtede sin tidligere samlever, at han var jaloux, og at hun forsøgte at undgå at tilbringe til med JP.

- Kollegaen Signe sagde det meget præcist: ’Jeg har kun Lisas version’. Det er i det lys, at man skal se disse forklaringer, fastslår Henrik Stagetorn.

Han beskriver anklagemyndighedens konklusioner som en 'arbejdstese', der alene er baseret på indicier - ikke beviser. Dna-spor kan være afsat, uden at JP er morder, JP's mor - der giver sin søn et alibi - er et yderst troværdigt vidne, og desuden anede JP ikke, at Lisa Andersen havde fundet en ny ven, fastslår han.

- Anklagemyndigheden har bevisbyrden. Det er ikke nok, at deres version forekommer mest sandsynligt. Det er ikke tilstrækkeligt. Der skal beviser på, fastslår han.

Han henviser desuden - direkte henvendt til sagens nævninge - til JP's fysik, statur og sukkersyge, samt at JP aldrig er dømt for at være voldelig eller aggressiv over for Lisa Andersen.

- Er det sandsynligt, at sådan en mand ville gøre det, der blev beskrevet i anklageskiftet, og så skulle han derefter med sin diabetes stå ude i Herlev 22.-23. december og grave i frossen jord, få gravet Lisa ned i hvert fald en halv meter og derefter køre igen? Prøv at kigge på JP. Er det sandsynligt, at en mand med hans statur og sygdom ville kunne gøre det? Jeg mener det ikke. Og når der ikke er nogen beviser, må han frifindes, fastslår Henrik Stagetorn.

Der afsiges kendelse om skyldsspørgsmålet i morgen kl. 10. Kendes JP skyldig, vil anklager og forsvarer derpå procedere strafudmålingen.

DRABET PÅ LISA ANDERSEN

  • Lisa Andersen cykler hjem fra jobbet på tandlæge-klinikken 22. december 2010 kl. 16.
  • Hun var ikke hjemme, hævder eks-manden JP til Lisas søster, der går til politiet 24. december.
  • Politiet efterlyser Lisa og frygter, at der ligger en forbrydelse bag. Lisas telefon er slukket.
  • Naboer i Mellisseparken i Herlev - ført an af Pia Johannesen - indleder en privat jagt på Lisa Sofie Engelhardt Andersen.
  • Politiet anholder Lisas eks-mand. Sent 1. januar 2011 finder politiet Lisas krop gravet ned nær rideskole. Han fængsles dagen efter.
  • Venner og familie mindes Lisa Andersen med blomster og lys ved graven. Hendes og JP’s fire-årige dreng - som i dag er fem-et-halvt år - kommer senere i familiepleje.

Læs også: