Udlevering af Camilla Broe til USA skal prøves ved Menneskerettighedsdomstolen, siger forsvareren. Men det forhindrer næppe udleveringen, mener chefanklageren.

Camilla Broe, den første dansker, der skal udleveres for kriminalitet til et land uden for EU, vil mandag gå til Menneskerettighedsdomstolen for at forhindre sin udlevering til USA. Men klagen vil formentlig ikke få opsættende virkning, vurderer chefanklager Arne Stevns fra Nordsjællands Politi i Helsingør.

Camilla Broes advokat, Michael Juul Eriksen, udtrykte søndag håb om, at henvendelsen til domstolen i Strasbourg som et sidste forsøg kan forhindre eller udsætte udleveringen.

- Vi skriver til politiet, at det bør have opsættende virkning på en udlevering, at vi nu retter henvendelse til Menneskerettighedsdomstolen. Men selvfølgelig er vi klar over, at intet forhindrer politiet i at gribe fat i og udlevere Camilla hvert øjeblik, det skal være, siger Michael Juul Eriksen.

Arne Stevns siger til Ritzau, at en klage til Menneskerettighedsdomstolen normalt ikke har opsættende virkning.

- Og det mener jeg umiddelbart heller ikke, den vil have i dette tilfælde. Men jeg vil ikke tage stilling, før jeg har set, hvad advokaten skriver, siger Stevns.

Advokat Michael Juul Eriksen vil over for Menneskerettighedsdomstolen argumentere med, at hensynet til familieliv bør gå forud for en udlevering. Camilla Broe er alenemor til en 10-årig datter.

Den amerikanske delstat Florida har fået held med et krav om at få hende udleveret på en anklage for narkokriminalitet. Det er en konsekvens af terrorlovgivningen, som Folketinget vedtog i 2002 efter terrorangrebene i New York og Washington.

Senest besluttede en dommer i Lyngby lørdag, at den 42-årige dansker skal deponere sit pas og melde sig hver anden dag hos Nordsjællands Politi op til den historiske udlevering, som ifølge udleveringsloven skal finde sted inden for 30 dage.

/ritzau/