- Dette er en af de værste sager, jeg har været ude for. Den er værre end Tønder-sagen.

Sådan sagde senioranklager Anne Birgitte Stürup, Statsadvokaten for København og Bornholm, da hun i dag skulle anbefale Retten på Bornholm, hvilken straf de fire tiltalte i en af Danmarkshistoriens værste straffesagen om sex-misbrug af børn skal have.

Ordene faldt, da hun gennemgik retspraksis fra en række tidligere lignende straffesager - herunder den fra Tønder, hvor faderen i 2007 fik 10 års fængsel for have misbrugt sine to døtre og udlånt samt udlejet dem til en stribe mænd.

HER SES FAMILIENS HUS


Misbruget af den ældste af de to Bornholm-piger fandt sted 'en til to gange om ugen' fra 2000, da pigen var syv år gammel, og indtil til 2005, mens misbruget af den yngste med samme hyppighed skete fra 2000 til 2011 - fra pigen var bare seks år gammel.

Strafferammen i denne sag er 12 års fængsel, og Anne Birgitte Stürup krævede således ikke under 10 års fængsel til to af de fire tiltalte - de to pigers mor og stedfar.

De to husvenner bør få tre-fire års fængsel, mente hun.

Læs også:
rønne


Til BT uddyber hun sammenligningen med Tønder-sagen således:

- Det er primært, fordi begge forældrene deltager på lige fod i seksuelt misbrug af pigerne, fra de er seks-syv-otte år. Hvis du forestiller dig, at du bor i et hjem, hvor begge forældre deltager i seksuelt misbrug på samme tid... Det gør det jo i særklasse værre, for de to eneste mennesker i verden, som kan beskytte dig og tage hensyn til dig, de deltager begge to. Derfor får du sådan en opfattelse, at sådan er livet. Ikke bare udsætter du dem for seksuelt misbrug, men man får også et totalt forvrænget billede af, hvordan en barndom skal se ud, siger Anne Birgitte Stürup.

Hun hæfter sig også ved det intensiverede misbrug, som moderen og stedfaren indledte, da den ældste af de to piger sagde stop i 2005.

- For så vidt angår den mindste pige fortsætter det seksuelle misbrug, til hun er 10 år. Da den store pige står af og siger 'jeg vil ikke mere', strammes grebet om den lille. Man bilder hende ind, at hun er syg, og derfor ikke kan gå i skole. Derfor kommer hun stort set ikke ud af hjemmet, fra hun er 12 år. Yderligere, kort efter at hun bliver 15 år, introduceres der nye voksne mænd, rigtig voksne mænd - den ene er over 60, den anden midt i 40'erne - som deltager i firkanter med pigen og forældrene, opsummerer senioranklager Anne Birgitte Stürup sagen.

Læs også:
rønne


- Hvis du forestiller dig, at det er hverdagsagtigt at have sex og være sammen med mor om at betjene far, fra du er helt lille pige, så er vi ude i noget, som man har meget, meget svært ved at sætte ord på. Det er derfor, at den er i særklasse grov.

Forsvareren for de to pigers mor, Bjarne Olesen, mener, at hun skal idømmes fire-fem års fængsel, men stedfaderens forsvarer argumenterede for en straf på maksimalt otte år.

Retten på Bornholm afsiger dom i morgen kl. 10.
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.